1.2.              Motivation

Min motivation til overhovedet at skrive speciale om l�ring stammer fra flere forskellige kanter. Det er alt sammen noget der er kommet til mig hen ad vejen de sidste par �r, og jeg har egentlig ikke rigtig v�ret i tvivl om at det var indenfor l�ringsomr�det mit speciale skulle tage sit udspring.

En af mine motivationsgrunde stammer fra min egen underviserpraksis. Jeg har siden 1981 v�ret medlem af Det Danske Spejderkorps (DDS) og bruger i dag meget tid p� det centrale organisationsarbejde inden for korpset. Alt organisationsarbejdet er struktureret som gruppearbejde hvor jeg i nogle grupper fungerer som formand og andre steder som almindeligt medlem. L�reprocesserne i disse grupper er til tider meget komplekse, frustrerende og udfordrende, is�r n�r flere divergerende holdninger og v�rdier er p� spil. Alt for ofte oplever jeg at der blandt deltagerne i de forskellige grupper eksisterer bevidste og ubevidste barrierer for udviklingen af en f�lles organisatorisk l�ring. Individuel viden og erfaring bliver holdt tilbage og ikke gjort tilg�ngelig for resten af gruppen eller organisationen. Dette aspekt finder jeg meget interessant. Ikke mindst ved at jeg kan bidrage med en personlig kropslig erfaring der udspringer af oplevelser fra min egen hverdag gennem en �rr�kke.

En anden motivationsgrund er mine fag p� RUC ‑ P�dagogik og Kommunikation. P� P�dagogik har jeg dels besk�ftiget mig med m�nsterbrydere i det danske uddannelsessystem, dels hvordan den nye folkeskolelov udm�ntes i praksis p� Fuglebjerg folkeskole i Sydsj�lland. Teoretisk har jeg v�ret meget inspireret af de deltagerstyrede seminarer p� faget, samt Erhvervs- og Voksenuddannelsesgruppens (EVU) Almenkvalificeringsprojekt og det igangv�rende Voksendidaktikprojekt. I den forbindelse er jeg is�r blevet inspireret af Knud Illeris' litteratur og syn p� l�ring (Illeris 1999). P� det seneste er jeg imidlertid blevet mere optaget af teorien om social l�ring da jeg mener den giver et konstruktivt bud p� hvordan l�ring kan udvikles i samspil med andre mennesker. Det er i den forbindelse prim�rt Etienne Wengers bog om praksisf�llesskaber der har vakt min interesse (Wenger 1998).

P� Kommunikation har jeg dels besk�ftiget mig med internetl�sning p� Holmegaard lokalbibliotek i Hvidovre, dels indf�rsel af v�rdibaseret ledelse p� Roskilde Bibliotek. Min motivation stammer imidlertid prim�rt fra min deltagelse i klyngen "Organisationskommunikation", som har v�ret utrolig l�rerig og ikke mindst konstruktivt skabende i forhold til min specialeproces. I den forbindelse er jeg is�r blevet inspireret af Henriette Christrups b�ger om kommunikationsprocesser i forskellige grupper (Christrup 1993 og Christrup 1999). P� b�de p�dagogik- og kommunikationsstudiet har jeg haft stor gl�de af den franske sociolog og antropolog Pierre Bourdieus teorier om social praksis. Bourdieu har s�ledes dannet grundlag for de fleste af mine projekter p� RUC, og det vil ogs� v�re tilf�ldet med denne rapport, som jeg senere vil komme ind p�.

I alle mine projekter har jeg anvendt en eller anden form for kvalitativ metode til indsamling af empiri, og det er netop et tredje motivationsaspekt. Det at befinde sig som en slags forsker i unders�gelsesfeltet og st� ansigt til ansigt med den virkelighed som teorien fors�ger at beskrive, det er for mig en helt fantastisk oplevelse og udfordring. Jeg har godt kunnet t�nke mig at forts�tte med dette n�re feltarbejde og eventuelt afpr�ve andre (kreative) former for empiriindsamling.

Imidlertid var det en tekst af Chris Argyris der for alvor satte fokus p� den del af l�ringen der handler om det organisatoriske og barrierefyldte. Her f�lger et kort rids af pointerne i kapitlet 'Teaching Smart People How to Learn' (Argyris 1992):

P� trods af at succes p� arbejdsmarkedet i h�jere og h�jere grad afh�nger af evne til at l�re, er der mange folk der ikke ved hvordan denne l�ring foreg�r. Paradoksalt nok er der endda mange af de h�jtuddannede professionelle uddannelsesfolk (der formodes at v�re nogle af de bedste til at l�re), der ikke er gode til det. Mange folk definerer l�ring for sn�vert til blot at v�re "probleml�sning", hvorfor de fokuserer p� at identificere og rette fejl frem for at pr�ve at l�re af dem. Disse folk er meget gode til det Argyris kalder enkeltloop l�ring (single-loop learning) og ikke gode til dobbeltloop l�ring (double‑loop learning). De har med andre ord aldrig l�rt hvordan de kan l�re af deres egne fejl, fordi de pr definition aldrig beg�r fejl. N�r de endelig fejler forsvarer de sig mod flovhed og trusler ved at l�gge skylden fra sig og over p� andre. Deres evne til at l�re bryder sammen netop i de situationer hvor de faktisk beh�ver den allermest!

Argyris kritiserer at mange organisationer i fors�g p� at f� organisationen til at l�re skaber nye organisationsstrukturer for at fremme motivationen til l�ring hos den enkelte medarbejder. Men effektiv dobbelt�loop l�ring er ikke blot en funktion af hvordan folk f�ler. Det er en refleksion af hvordan de t�nker. Motivationen kan v�re nok s� stor men hvis de kognitive strukturer er en barriere kan det v�re lige meget. For at nedbryde barriererne for l�ring mener Argyris det er n�dvendigt at l�re folk nye og mere effektive m�der at r�sonnere over deres handlinger.

Toppen af siden