3.          MELLEMPERIODE

Hvad har jeg netop oplevet?

Hjemvendt fra kurset pr�ver jeg at samle tankerne omkring hvad jeg har oplevet p� de tre dage. Jeg har selvf�lgelig observeret en masse sp�ndende ting og ogs� l�rt nye ting omkring kursets indhold men ogs� om hvordan et kursusforl�b kan tage sig ud i praksis. I den forbindelse har det v�ret interessant at st� mere eller mindre p� sidelinjen og iagttage hvordan Lene og Jette har grebet tingene an. Det kan godt v�re de ikke har gjort de samme iagttagelser af undervisningen og deltagerne som jeg har, men vi har i det mindste v�ret tilstede i det samme rum p� samme tid. Derfor har det v�ret interessant at se hvilke iagttagelser teamet har gjort sig og behandlet kollektivt p� teamm�derne, og hvilke iagttagelser de ikke har behandlet. Hvis jeg skal beskrive hvilket billede jeg har lige nu af teamet og deres arbejde med teamteaching vil jeg fremdrage fire aspekter: den p�dagogiske tilrettel�ggelse, teamets forst�else af begrebet forstyrrelse, forskellene mellem Lene og Jette, og fokus p� svage deltagere. Disse fire aspekter vil jeg kort ridse op i det f�lgende.

Mit overordnede indtryk af teamets p�dagogiske tilrettel�ggelse er rimelig positivt n�r jeg s�tter det i forhold til deltagernes umiddelbare reaktioner og udmeldinger. Det virker som om deltagerne f�r noget ud af det men om de konkret kan bruge det n�r de kommer hjem p� deres arbejdsplads og befinder sig i deres vante tillidsmandsrolle, kan jeg af gode grunde ikke vide. Men teamets p�dagogiske intentioner og metoder virker som sagt meget fornuftige, ogs� n�r man tager i betragtning at det er et kort forl�b hvor det kan v�re sv�rt at skabe de store udviklinger. Is�r er jeg begejstret for teamets v�gt p� praksis�velser som ikke alene giver deltagerne lejlighed til at afpr�ve teorien i praksis men ogs� inddrager deltagernes erfaringer fra deres respektive arbejdspladser. Dette ser jeg som en stor styrke og et vigtigt element i bestr�belsen p� at skabe sammenh�ng mellem kursus og arbejde. Ogs� teamets evne til at supplere teorien med praksiseksempler fra deltagernes fag samt evne til i det hele taget at indfange stemninger og energi i rummet, h�rer til de absolut positive oplevelser. Endelig virker brugen af dagb�ger effektiv og som et meget personligt redskab for den enkelte deltager. Samtidig giver teamet tid og rum til at denne dagbogsskrivning kan finde sted, og der bliver ogs� l�bende stillet sp�rgsm�l til individuel refleksion.

Teamets p�dagogik er bundet op omkring de tre begreber tid, k�rlighed og forstyrrelse, hvilket jeg i det store og hele synes fungerer godt over for deltagerne. Hvis jeg derimod vender l�ringsbegreberne mod teamet selv, s� oplever jeg ikke at de efterlever det i samme grad som med deltagerne. Ikke at teamet p� noget tidspunkt har sagt at de har intentionen om at m�le sig selv ud fra disse begreber (det er mig der bringer forstyrrelsen p� banen p� det andet teamm�de, side 36), men det undrer mig nu alligevel at de ikke p� samme m�de interesserer sig for deres egen l�ring p� kurset. Det kan selvf�lgelig skyldes at jeg ikke har udtrykt mig klart nok, og at teamet derfor ikke har koblet diskussionen af begrebet forstyrrelse med diskussionen af deres egen l�ring p� kurset. I hvert fald er deres forst�else af forstyrrelsesbegrebet noget anderledes defineret end n�r de omtaler den over for deltagerne. P� den ene side bliver forstyrrelsen opfattet negativt som modstand og trussel fra deltagerne og teamet undg�r dette for ikke at blive irriteret eller tabe ansigt. P� den anden side bliver forstyrrelsen opfattet positivt som feedback og kollegial supervision men dette skal helst foreg� bag lukkede d�re for at bevare autoriteten over for deltagerne.

I l�bet af de tre dage jeg har v�ret sammen med teamet har jeg f�et et godt indtryk af hvordan de arbejder sammen og hvordan de adskiller sig fra hinanden. Overordnet set synes jeg de har et glimrende samarbejde hvor de i de fleste tilf�lde form�r at udnytte hinandens ressourcer p� en konstruktiv m�de. De har hver is�r gode faglige og menneskelige kvaliteter som de ofte f�r bragt med ind i det gensidige samarbejde. Dog har jeg nogle gange observeret en form for magtspil Lene og Jette imellem hvor deres forskellige styrker ikke f�r lov til at udfolde sig i samme grad. Hvis jeg kort skal beskrive forskellen mellem Lene og Jette best�r den i at Lene er den lidt tilbagel�nede, eftert�nksomme og fagligt dygtige teoretiker, mens Jette er den mere fremstormende, intuitive og kreative praktiker. De er begge gode til at skabe sammenh�ng mellem teori og praksis og til at supplere deres egne erfaringer i formidlingen til deltagerne. Og s� bruger de begge to humoren i samv�ret med hinanden og deltagerne. Magtspillet kommer til udtryk ved at Lene nogen gange kommer til at positionere sig i en merev�rdspol ved at fremst� som ledertypen der skal have det sidste ord og ikke altid overlader ansvaret til Jette. Samtidig er Jette med til at fastholde denne position ved at hun g�r over i en mindrev�rdspol idet hun i hvert fald verbalt godtager Lenes ord og k�rer med p� hendes meninger. Trods dette magtspil hersker der imidlertid en umiddelbar tryghed i teamet hvor der som tidligere n�vnt er plads til at den enkelte kan udfolde sine evner i et konstruktivt samspil med den anden.

Det sidste aspekt omkring teamets fokus p� svage deltagere er jeg blevet opm�rksom p� fylder meget i teamets bevidsthed og p� teamm�dernes indhold. Man er en ’svag’ deltager n�r man g�r sig bem�rket ved ikke at sige noget, komme med modsigelser og uklare udmeldinger eller p� anden m�de st� uden for det normale f�llesskab. Imidlertid mener jeg det er vigtigt at se p� hvorfor de tilsyneladende ’svage’ deltagere udviser svaghedstegn. Og i den forbindelse tror jeg ogs� man skal v�re meget varsom med at tolke alt for meget p� deltagernes adf�rd i al almindelighed. Det kunne jo for eksempel t�nkes at grunden til at nogle af disse svage deltagerne ikke siger s� meget eller p� anden m�de holder sig tilbage ligger i at de ikke kan komme til for de st�rke deltagere. P� den m�de kan problemet lige s�vel siges at ligge hos de st�rke deltagere ved at de ikke giver de svage plads til deltagelse i f�llesskabet. Teamet forklarer at det markante fokus p� deltagerne i almindelighed og de svage i s�rdeleshed skal ses i lyset af vigtigheden af at alle deltagere f�r en positiv oplevelse med sig hjem. Denne oplevelse pr�ver teamet at skabe dels gennem undervisningen, dels gennem st�tte til de deltagere som f�ler sig usikre. Men for teamet hersker der hele tiden en balance for hvor meget de skal g� ind og p�virke den enkelte deltager for at f� vedkommende p� ret kurs igen. S�ledes g�lder det om at foretage en tilpas forstyrrelse af deltagerne. Et eksempel p� en vellykket forstyrrelse af deltagerne var for eksempel �velsen med samv�rsregler, hvor teamet fik inddraget de svage personer.

Til slut vil jeg kort kommentere de metoder jeg indtil nu har benyttet mig af til at registrere observationer og skabe dialogsituationer. N�r jeg ser tilbage p� det falder det mig nemlig i �jnene at mine intentioner med at anvende fotografering ved hj�lp af polaroidbilleder ikke er lykkedes helt efter hensigten. Dels var den noget forstyrrende situation da jeg tog et billede i undervisningen ekstrem pinlig, dels synes jeg ikke jeg form�ede at f� nok ud af de billeder jeg trods alt fik taget. Som jeg ser det nu s� har det b�ret tydeligt pr�g af at jeg ikke har v�ret godt nok forberedt p� hvad jeg ville opfange, hvordan jeg ville g�re det og ikke mindst hvad jeg helt konkret ville bruge det til p� teamm�derne. Derfor synes jeg ikke det har haft nogen egentlig effekt i min feedback til teamet, andet end at det har v�ret en anderledes m�de at formidle en observation. Jeg ved ikke p� nuv�rende tidspunkt om jeg helt skulle have droppet fotograferingen for det gjorde immerv�k en forskel, men jeg er dog ikke helt klar over hvad denne forskel reelt har betydet.

Anderledes positivt forholder det sig imidlertid med brugen af diktafon og videob�ndoptager. Jeg synes det har virket fint at jeg p� den m�de har f�et registreret teamets m�der med b�de lyd og film, dels fordi jeg har f�et lavet en slags backup af det talte sprog (eftersom der b�de er mikrofon p� diktafon og p� videob�ndoptager), dels fordi jeg har mulighed for at tolke p� kropsproget i den efterf�lgende analyse. Ligeledes synes jeg at min id� med ogs� at optage teamets sm� dialoger i pauserne var et godt p�fund jeg fandt p� i selve situationen og s�ledes ikke havde planlagt hjemmefra. Det har i hvert fald givet mig mulighed for at indfange de mere spontane reaktioner af teamet p� arbejde, s� jeg ikke kun sidder tilbage med registreringer af de mere formelle udtalelser p� teamm�derne. Sidst men ikke mindst vil jeg fremh�ve optagelserne af mine egne refleksioner p� diktafon. Dette har v�ret et fantastisk og ganske uvurderligt v�rkt�j for mig under kurset. Det har v�ret en nem m�de at f� t�mt mit hoved for indtryk inden n�ste dag og samtidig en god m�de at forberede mig p� til n�ste dags observationer.

Hvad brugte jeg tiden til efter kurset?

Efter mine intense og energikr�vende oplevelser p� kurset har jeg haft et behov for at f� det hele lidt p� afstand, da jeg n�rmest har f�lt mig blind n�r jeg fors�gte at s�tte fokus p� det. I den tid har jeg derfor haft stor gavn af at v�re sammen med specialeklyngen kommunikation og ikke mindst min skrivegruppe p� p�dagogik. Det har v�ret en hj�lp at skulle tvinge sig selv til at formidle oplevelserne til nogen som ikke har v�ret til stede og kunne stille de gode, kritiske sp�rgsm�l. Det har givet mig nye vinkler at se kurset og problematikkerne p� og ikke mindst mod p� at forts�tte.

Efter et stykke tid hvor observationer, lyd- og videooptagelser har ligget uber�rt hen gav jeg mig til at se n�rmere p� dem. Jeg har f�et renskrevet mine mange nedskrevne notater fra undervisningen og gennemset videooptagelserne fra teamm�derne. I den forbindelse har jeg udarbejdet en n�je registrering af hvor p� videob�ndet der sker hvad og hvor jeg umiddelbart synes der er noget interessant at analysere p�. Jeg har s�ledes valgt ikke at foretage en total og fuldst�ndig ordret transskribering af teamm�derne men blot et oversigtsgivende referat hvor jeg efterf�lgende hurtigt kan finde relevante sekvenser frem til n�jere eftersyn. Dette har for mig v�ret et fornuftigt valg da en transskribering ville have taget alt for lang tid og med risikoen for at meget af det senere ikke ville blive brugt. Som det allerede er kommet til udtryk i rapporten valgte jeg senere at transskribere udvalgte sekvenser men det var f�rst efter bearbejdningen af mit andet m�de med teamet, hvor jeg havde et klarere billede af hvad jeg specifikt ville tr�kke frem og analysere p�.

I det store og hele kan man sige at jeg har brugt tiden efter kurset til at bearbejde indtryk og holdninger til hvad jeg synes om kurset, teamets dispositioner og handlinger. P� den m�de har det v�ret et sp�rgsm�l om at finde mit eget st�sted og ikke mindst fors�ge at reducere kompleksiteten som kursusoplevelsen i h�j grad kan siges at v�re et udtryk for. Man kan sige at m�let med denne mellemperiode har v�ret dels at skabe overblik til at analysere, dels at skabe et udgangspunkt for min n�ste konfrontation med teamet. Denne konfrontation har jeg som tidligere n�vnt foresl�et teamet kunne fungere ved at jeg deltog p� anden del af kurset. Dette er imidlertid ikke blevet tilf�ldet hvilket for mig at se i hvert fald skyldes to ting. For det f�rste har Lene og Jette givet udtryk for at de ikke havde det overskud det ville kr�ve at have mig med qua den �gede v�gt p� deltagerindflydelse. For det andet har jeg selv f�lt at jeg ikke havde det forn�dne overblik over empirien til at bruge mine iagttagelser konstruktivt p� kursets anden del. Jeg oplevede hele feltet jeg var blevet en del af som utrolig kompleks og havde s�ledes et behov for at reducere kompleksiteten for overhovedet at kunne navigere i dette kaos. Retrospektivt set var denne kompleksitetsf�lelse reel nok men jeg tror at jeg i h�jere grad skulle have p�virket teamet og ikke mindst mig selv til at deltage p� anden del alligevel. Selvom jeg havde en f�lelse af manglende overblik tror jeg det ville have v�ret gavnligt at v�re med. M�ske skyldtes det min ikke helt bevidste str�ben efter at kontrollere mit eget forl�b for at undg� selv at blive forstyrret i samv�ret med teamet. En interessant tanke set i lyset af min egen kritik af teamets forhold til forstyrrelsesbegrebet og dens iboende mulighed for udvikling. Det sp�ndende foreg�r m�ske netop d�r hvor man ikke har det fulde overblik!

Planl�gning af feedbackm�de

I stedet for at deltage p� andel del af kurset har teamet og jeg besluttet at vi skal m�des et par timer n�r de har afsluttet hele kursusforl�bet. P� dette m�de skal jeg s� fort�lle Lene og Jette om mine observationer fra f�rste del af kurset, f� deres feedback og i f�llesskab med dem diskutere relevante temaer i relation til teamteaching. P� den m�de er min intention dels at forstyrre teamet med mine iagttagelser, dels at forstyrre mit billede af teamet for p� den m�de at skabe ny indsigt og viden. P� et tidspunkt havde jeg desuden en ambition om at benytte mig af en kreativ metode til at skabe en dialog mellem teamet og mig. Jeg havde f�et en id� om at lave en tegning over mulige konflikter og mods�tninger i kursusfeltet, og f� Lene og Jette til at lave hver deres tilsvarende tegning. Med udgangspunkt i disse tre tegninger ville jeg fors�ge at skabe en konstruktiv dialog som dern�st skulle udvikle sig henover resten af m�det. Jeg har imidlertid valgt ikke at lave n�vnte kreative indslag med tegninger da jeg ikke f�ler jeg har modet og overblikket til det. Jeg tror ganske enkelt at det vil forstyrre mig selv for meget til at jeg samtidig kan deltage i dialogen.

Jeg har en forventning om at m�det skal give mig en fornemmelse af om mit billede af teamet har noget p� sig ved at h�re og se teamets reaktioner p� det. I den forbindelse vil jeg komme ind p� nogle af de mods�tninger jeg har observeret. Derudover vil jeg gerne have en mere overordnet diskussion med teamet om specialets tema ”l�ring i team”. M�det foreg�r hos teamet i Organisationen, er sat til to timer og vil ligesom p� kurset blive optaget p� b�de diktafon og video.

Jeg har tilrettelagt feedbackm�det ved at jeg har defineret nogle forskellige temaer som teamet og jeg i f�llesskab skal snakke ud fra. Disse temaer handler dels om underviserarbejdet p� det konkrete kursus, dels generelt om l�ring i team. Ind imellem vil jeg komme med nogle af mine observationer fra kurset som det er meningen at teamet skal kommentere, ligesom det ofte danner rammen for et tema. Jeg vil indlede med at f� teamet til at fort�lle om hvordan det gik p� anden del af kurset for p� den m�de at f� dem selv hurtigt p� banen. Nedenfor er angivet de valgte temaer i den r�kkef�lge jeg har t�nkt mig at komme ind p� dem. Temaerne er fremkommet ud fra hvilket indtryk jeg p� nuv�rende har af hvilke aspekter der henholdsvis fremmer og h�mmer l�ringen.

Interessenter

Her vil jeg komme ind p� de relationer der eksisterer mellem akt�rerne Lene, Jette, Fagforeningen, Organisationen og deltagerne. Jeg har p� forh�nd lavet fem sedler hvor hver af de fem akt�rer st�r skrevet p�. Det er s� tanken at Lene og Jette skal flytte rundt p� akt�rsedlerne samtidig med at de snakker om relationer, udfordringer og konflikter. (Dette tema kom jeg imidlertid ikke ind p� alligevel da jeg i selve situationen vurderede at det ikke passede ind i den igangv�rende dialog).

Projektion af k�n

Her vil jeg starte med at l�se h�jt af mine iagttagelser i forbindelse med teamets overvejelser omkring feedback til svage deltager (sekvens 1 side 23). Alt efter hvordan teamet reagerer har jeg sp�rgsm�l omkring st�rke deltagere, hvordan de forholder sig til at hovedparten af deltagerne er kvinder og hvordan de foretager deltagerobservationer.

Ledelse

Her vil jeg starte med at l�se et citat fra andendagens teamm�de omkring planl�gning af bakspejlet (sekvens 4 side 32) for at skildre min opfattelse af forskellen mellem Lene og Jette. Alt efter hvordan teamet reagerer har jeg sp�rgsm�l omkring teamets brug af hverdagssprog og teamets syn p� deres samarbejde. Endvidere kan jeg bede dem om at beskrive hinandens st�rke og svage sider.

Forstyrrelse

Her vil jeg starte med at l�se et citat fra tredjedagens teamm�de omkring forstyrrelse (sekvens 8 side 39) for at pr�ve at komme teamets forst�else af begrebet lidt n�rmere. Alt efter hvordan teamet reagerer har jeg sp�rgsm�l omkring hvordan de vurderer om deltagerne skal forstyrres eller ej og i hvilket omfang. Desuden vil jeg sp�rge ind til begrebet deltagerindflydelse.

Erfaringsbearbejdning

Her vil jeg fors�ge at komme ind p� begreber som evaluering, feedback, supervision. Hvordan kommer man fra erfaringsudveksling til erfaringsbearbejdning? Hvordan kan man bruge erfaringer til at uddrage l�ring?

L�ring i team

Her vil jeg fors�ge at starte en generel snak om l�ring, teamets egne erfaringer og foruds�tninger for at l�re i et team. Jeg vil inddrage et citat fra Organisationens m�lbeskrivelse. Endelig vil jeg fors�ge at komme ind p� en snak om situationer hvor der er barrierer for l�ring.

Toppen af siden