B-SEMINAR

Didaktiske hovedretninger og aktuelle strømninger

 

	Dannelsesteorien (helt tilbage fra antikken)	Progressivismen (beg. af 20.årh.)	Undervisningsteknologien (slutning af 1950�erne)
Teoretikere	Gr�kere, Romere, Herbart, Humboldt, Montaigne, Rabelaise, Locke	Key, Dewey, Grundtvig, Nakarenko, Montessorie, Rosseau, Frøbel, Neill (Summerhillskolen)	Tyler, Taylor, Skinner, Bruner, H-planer, P-planer, Udd.økonomer
Centrale ideer	De syv frie tanker. Udg.punkt i stoffet. Formal og material dannelse. Det menneskelige er ikke medfødt.	Udg.punkt i eleven. Det menneskelige er medfødt. V�kstp�dagogik (planten og gartneren).	Produktionsproces, Efffektivisering, Rationalisering, Videnskabeliggørelse.
Skoleform/ Uddannelse	Gymnasiet. Basisudd. (RUC)	Folkeskolen Lilleskoler Højskoler RUC	Handels- og erhversskoler. AMU RUC
Psykologisk opfattelse/ Forskning	Intelligensforskning Racer Køn	Psykoanalysen Naturlig straf (%undertrykkelse -> %krig)	L�ringspsykologi Dyreforsøg Behaviorisme Cost/benefit Testpsykologi

Socialkonstruktivisme ligger t�t op af undervisningsteknologien.

Kan teorier v�re innovative?

Vi skal placere os selv ift. de forskellige teorier.

At s�tte det refleksive som et positivt princip er i grunden også en magtpåførsel.

Er alt lige godt når bare man reflekterer over det?

Der eksisterer et iboende samfundsm�ssigt krav om rationelle begrundelser af v�rdier.

Teknologisk progressivisme! (Maastrict University) % Learning by failing.

L�ring, udvikling og didaktik

 

L�ringsteorietiske hovedpositioner	Vigtige navne vedr. l�ring	Centralt l�ringsprincip	P�dagogiske stikord	P�dagogisk retning eller tendens
Behaviorisme	Pavlov Skinner	betingning	stimulering feedback	undervisningsteknologi
Psykoanalyse	Freud Erikson	psukodynamik	fri udvikling konfliktbearbejdelse	fri opdragelse
Humanisme Pragmatisme   Gestaltpsykologi       Humanistisk-psykologi	Dewey   Levin Kolb Sch�n/Argyris   Maslow Rogers	v�kst   helhed       motivation	handling (doing)   sammenh�ng refleksion     selvrealisering selvudvikling	progressivisme   progressivisme       progressivisme
Konstruktion Konstruktivisme   Social- konstruktionisme   Systemteori	Piaget   Gergen     Bateson Luhmann Campbell	adaptation   socialitet     selvopretholdelse	udfordring   f�llesskab     konfrontation	refleksivitet   refleksivitet     refleksivitet
Marxisme Virksomhedsteori       Socialisationsteori	Vygotsky Leontjev Engestr�m   Lorenzer Negt Ziehe Leithäuser	genspejling       socialisering	virksomhed aktivitet handling   erfaring kritik	arbejdsp�dagogik       erfaringsp�dagogik

"Pavloxs savlende hunde" � isolation af hund, fodring giver klokke til at ringe ® klokken ringer � hund l�rer at der er mad (selvom der ikke er det).

Behaviorismen ville finde grundl�ggende l�ringsmekanisme ®isolering af l�ringselementer. Skinner eksperimenterede med duer (dressur). I dag bruges behaviorismen til bl.a. rygeafv�nning, behandling af retarderede og uheldsofre. Behaviorismen udpr�get i Amerika (modstand i Tyskland) fra årh.skiftet til 1980�erne. Ekstrem positivistisk.

Psykoanalysen har aldrig v�ret opfattet som en l�ringsteori (pån�r af Illeris). Psykologisk udvikling hos det enkelte individ i fokus.

Progressivismens tro på de iboende ressourcer hos det enkelte individ. Dewey har ikke direkte sammenh�ng mellem gestalt- og humanistisk psykologi men har dog lagt nogle spirer. Maslows motiv (behovs)pyramiden med selvrealisering i toppen.

Bruner er sv�rere at placere (startede i 1957 som moderne behaviorist og er i dag en moderne kulturteoretiker). Børns egen kulturproduktion er det der skaber l�ring. Bruner mener at Piaget og Vygotski virkelig var dem der kom med nogle fornuftige bud på l�ring. Bruner modstander af traditionel intelligensforskning.

Piaget: Adaptation (aktiv tilpasningsproces) er dobbelt: assimilation og akkomodation (vekselvirkende ligev�gtsstrukturer). Der opstår divergens ved mødet med fordommen ® nedbrydelse af assimilative kognitive strukturer ® genskabelse af nye. Typisk kortslutning: Vi skal have en masse akomodationer, men har man ikke assimilative processer er der ikke noget at akkomoderer. De kognitive strukturer skal restruktureres!

Vygotski: Børn l�rer gennem aktiviteter men det er l�rerne der kan se hvilke aktiviteter der er bedst for den enkelte. Jf. den n�rmestliggende udviklingszone (men l�rerstyret � barnet ved ikke hvor zonen ligger).

Konstruktivisme: Vi konstruerer selv vores kognitive strukturer med det vi har med os (ass. � ako.)

Socialkonstruktionisme: Denne konstruktion finder ikke sted i den enkelte men i det sociale. Udfordring: Samment�nkning af konstruktivistiske og socialkonstruktionistiske l�ringsstrategier. Man kan ikke l�rer nogen noget, men man kan gøre sig nogle kvalificerede overvejelser over hvilke l�ringsbetingelser der er hensigtsm�ssige for den l�rende. Skabe et rum hvor der kan l�rer. Men disse overvejelser skal ske indenfor sp�ndingsfeltet mellem kognition, psykodynamik og samfundsm�ssighed.

Figur 1 . Aktuel l�ringsteori i sp�ndingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx. (Knud Illeris)

Kvalifikationsteori og didaktik

�ndringer i forestillinger om kvalitet og kvantitet: evighedsstudent ® livslang l�ring

Måske kan kravet eller de samfundsskabte forventninger om livslang l�ring skabe barrierer hos individet til hele tiden at l�re. Hvad skal indholdet i det nye v�re og medfører det en bortkastelse af den allerede l�rte viden? Eller drejer det sig mere om at l�re at l�re hvor selve det at bryde ned og bryde op er det centrale.

Mobil karakterfasthed � indeholder to modsatrettede elementer i den personlige struktur.

Før: faste determinerende livsvilkår i en nødvendighedssammenh�ng.

Nu: Valg af livsstile i en mulighedssammenh�ng (Ziehe) � der dog stadig er forstruktureret.® socialkonstruktionisme

Er det en sp�ndende udfordring eller en lammende trussel?

Når forandringens vinde bl�ser er der nogen der bygger vindmøller og andre der bygger l�hegn!

Det psykosociale spiller en større og større rolle for det enkelte individ.

Vi skal leve med forandringens vilkår fremfor uforanderlighedens foruds�tning.

Før: Der gik mange generationer på én forandring. Nu: Der går mange forandringer på én generation.

Idag ved man alt om hvordan verden er før man selv har erfaret den qua den medieformidlede videnstransaktion. Men denne viden er fragmenteret og overfladisk og fremfor alt ikke objektiv.

"Før var det praktisk umuligt at leve alene, og i dag er det mentalt umuligt at leve sammen" (Søren Mørk)

3 mill. arbejdsstyrke i Danmark. ca. 1 mill. af dem er ufagl�rte. Den �ldste del af disse ufagl�rte har gennemlevet tre forskellige samfundsforandringer og har n�sten ingen almene kvalifikationer. Det er et problem fordi kvalifikationsefterspørgslen er større end kvalifikationsudbuddet. Dette søges kompenseret gennem uddannelse.

Industri ® Postindustri

Ford/Taylor ® Nye produktionskoncepter

Masseproduktion ® Lean production

Hierarki ® Flad struktur

Det udførende arbejde ® Det udviklende arbejde

St�rk arbejdsdeling ® Svag arbejdsdeling

Reaktiv arbejder ® Proaktiv arbejder

Lydighedsultur ® Selvst�ndighedskultur

Lønarbejderlivsform ® Karrierelivsform

Adskillese af livssf�rer ® Integration af livssf�rer

Arbejderkultur ® Virksomhedskultur

Hånden ® Ånden

Ydre autoritet ® Indre (selv-)autoritet

2/3-samfundet ® 4/5-samfundet (De 20% er vindmøllebyggere, resten bygger l�hegn!)

Kan uddannelsessystemet udbedre denne sk�vvridning eller er den med til at reproducerer? (svaret kunne v�re "ja, men så skal uddannelsen tage mere højde for de multiple intelligenser. Den relative v�kst i uddannelsesaktivitet er ikke steget for de ufagl�rte men for alle andre socialgrupper. Hvad er grunden til dette? Der er ikke de samme uddannelsesmuligheder (manglende personalepolitik for ufagl�rte. Det der tilbydes de ufagl�rte er instrumental). Den subjektive motivation er ikke til stede hos ufagl�rte i samme grad som hos andre grupper.

Managementkulturens proklamering om at vi er et postindustrielt samfund er på mange måder en fiktion, når 50% af den samlede arbejdsstyrke ikke er på kant med denne "globaliseringsrationelle" (eget ord) retorik. Der er st�rke dikotomi-opfattelselser mellem den industrielle og postindustrielle arbejder. Etnocentrisk opfattelse: "De andre må have nogle barrierer for uddannelse og forandring; dem må vi hj�lpe med at nedbryde" (® nedbryde l�skurene � symbolsk vold). Men er det ikke i lige så høj grad vindmøllebyggerne der har barrierer overfor de ufagl�rtes intelligensformer. I virkeligheden bygger de ikke l�skure men slotte!

Placering af Gardner�s l�ringsteori

Teoretikere

Bruner

Gardner elev af Bruner, elever skal l�re begreber og metoder, ikke fakta og formelle f�rdigheder "børns egen kulturproduktion skaber l�ring", intelligensteori, uddannelsesteknologisk.

Dewey

Progessivisme, v�kstp�dagogik, handleorienteret opfattelse af vidensbegrebet, stimulere elevernes motivation, udg.pkt i elevens forskelligheder/derfor anvendelse af undervisning der l�gger op til brug af forskellige videns repr�sentationer.

Piaget

Kognition, det konstruktivistiske syn på kognitiv udvikling, gradvis opbygning af et verdensbillede, som udvikles gennem forskellige faser.

Freud

Uskolede bevidsthed forts�tter i voksenlivet/ den barnlige verdensopfattelse vil stadig gøre sig g�ldende i voksenlivet, men Gardner har ikke en psykoanalaytisk tilgang.

Dannelsestraditioner

Dannelsesteori

Kulturens mest fremtr�dende produkter skal v�re indhold i undervisningen, som anerkendes som "de store" (implicit reproduktion af eksisterende forhold, formal dannelse: metoder i forhold til de 8 � intelligenser, materiel: kanon/ "forståelse af kulturens vigtigste fagområder").

Progressivisme

Skolen som v�rksted, v�kstp�dagogik, undervisningsdifferentiering, udg.pkt i elevens forskelligheder/derfor anvendelse af undervisning der l�gger op til brug af forskellige videns repr�sentationer.

Undervisningsteknologien

videnskabscentrerede l�rerplaner (Bruner). Psykologiske opfattelser tager afstand for intelligensforskning, men ligger måske stadig under for denne diskurs i og med han anvender "intelligensbegrebet"?

L�rings- og Undervisningsformer

Kontekstuel l�ring, refleksivitet/evaluering, undervisningsdifferentiering/ udg.pkt. i elevernes forskelligheder, projektarbejde, principper for mesterl�re, skolen som v�rksted, "viden er noget man gør", opgør med parallell�ring; undervisning må i aktiv dialog med elevens uskolede bevidsthed.

28. april 1999