Specialer, der skriver sig selv...

Af: Rikke Aggern�s

At skrive speciale er som alt andet arbejde. Der kommer kun resultater, hvis man laver noget. Der findes desv�rre ingen lynopskrifter. Omvendt findes der et hav af blindgyder, man kan havne i som specialeskriver, og at undg� dem vil kunne lette skriveindsatsen meget for mange.

En af de f�rste og st�rste faldgruber ved specialeskrivning er for rigtig mange selve valget af emne og problemstilling. Mange frygter for alvoren og konsekvenserne af dette skridt og holder sig af den grund tilbage, med det resultat at den ene m�ned efter den anden let spildes med endel�se, uproduktive tomgangsovervejelser.

Lad v�r med spekulere s� meget. Se at komme i gang og vov springet. Du kan liges� godt allerede nu indstille dig p� erhvervslivets krav, hvor ingen virksomhed ville tillade en ansat at bruge m�neder p� at varme op til at l�se en opgave.

Kast dig over en forel�big problemstilling, der interesserer dig (husk: skriv endelig ikke specialet for din vejleders skyld!), og skynd dig s� til din vejleder og f� problemstillingens faglige relevans og b�redygtighed afpr�vet der.

Har du helt mistet f�lingen med, hvad der interesserer dig, hvilket er en ret typisk problemstilling, s� brug den omvendte tilgang og udeluk alle de emner, som du i hvert fald ikke har lyst til. Blandt de resterende emner kan du s� sl� plat og krone. Metoden vil som regel vise dig, hvad du har mest lyst til.

Brug tid til afklaring
Starten af skriveprocessen er i det hele taget den tungeste for de fleste specialeskrivere, fordi de savner overblik og har sv�rt ved at m�le deres produktivitet. Man kan nemlig sagtens v�re produktiv uden at det kan m�les i antallet af skrevne sider. Det g�lder blandt andet med hensyn til afklaring i forhold til specialets form�l (hvorfor er det her fagligt interessant og relevant'?) og problemformulering (hvad skal unders�gelsen konkret g� ud p�'?), som er meget vigtige opgaver i starten af skriveprocessen, fordi de fremmer en effektiv skriveproces og �ger kvaliteten i opgaven. Mange bruger for lidt tid p� denne afklaring.

Afklaring af en forel�big problemformulering er utrolig vigtig, fordi den fungerer som styringsn�gle for, hvilket stof det vil vare relevant at l�se henholdsvis skrive om. Det er umuligt at skrive noget fornuftigt uden at have et vist m�l for det man skriver. Uden en forel�big problemformulering kan man alts� skrive i �st og vest i m�nedsvis uden at f� glade af det. Begrundelsen for problemstillingens form�l herunder faglige relevans er ogs� vigtig, for uden form�lsbegrundelse risikerer du at tabe din l�sers velvilje, ligesom du f�r sv�rt ved at perspektivere dine konklusioner.

Hurtigt i gang med at skrive
Har du f�rst f�et gr�nt lys fra din vejleder p� en given forel�big problemstilling, s� er praksis herefter den bedste pr�vesten p�, om en problemstilling brister eller b�rer. Men det kr�ver, at du begynder at skrive tidligt. Skrivningen afsl�rer nemlig til enhver tid ikke blot hvad du ved, men ogs� hullerne i din viden. Mange venter alt for lunge med at begynde at skrive p� opgaven og f�r derfor f�rst meget sent overblik over deres viden, dens eventuelle mangler og brugsv�rdi.

At skrive speciale er som at l�gge et puslespil med mange tusind brikker, som man ikke har lagt f�r. Opgaven kan ikke klares i et hug, ligesom det heller ikke kan svare sig at samle puslespillets brikker inde i hovedet f�rst. Opgaven lykkes bedst ved at pr�ve sig frem i praksis og lave lidt her og lidt der, som man nu synes, det falder lettest for. Efterh�nden som flere og flere brikker kommer p� bordet, bliver opgaven til geng�ld lettere og lettere.

Som skriveprocessen skrider frem bliver det nemlig tydeligere og tydeligere, hvad ens m�l er, og ens forel�bige problemstilling kan derfor sidel�bende udvikles fra en forel�big til en endelig problemstilling, efterh�nden som opgaven tager form.

Dovenskab eller mangel p� overblik?
Specialemodstand er et kendt f�nomen og den kan have mange �rsager. Der kan v�re tale om almindelig dovenskab, men modstanden kan ogs� handle om, at man synes opgaven virker uoverskuelig og uh�ndterlig. Mod almindelig dovenskab er bel�nning vejen frem. Skyldes modstanden, at man finder opgaven for uh�ndterlig. galder det snarere om at g�re opgaven overskuelig, ved at dele den op i mindre bidder og mindre deadlines (en begrebsdefinition i dag, et afsnit inden fredag etc.).

Mange har sv�rt ved at holde fri, n�r de holder fri, fordi de ikke synes, de fik lavet nok i den tid. de afsatte til arbejde. Bryd den onde cirkel! D�rlig samvittighed er uproduktiv. V�r desuden opm�rksom p�, at meget modstand omkring specialeskrivning m�ske slet ikke handler om det at skrive, men om noget helt andet! Angsten for at blive f�rdig ved universitetet, for de forandringer skiftet fra studenterliv til erhvervsmarked vil f�re med sig, kan m�ske ubevidst f� nogen til at tr�kke et speciale i langdrag.

(Artiklen er trykt i Polit'en, 5. �rgang, nr. 2, �konomisk Institut - K�benhavns Universitet, maj 1997).

Rikke Aggern�s er konsulent p� Formidlingscentret ved Det samfundsvidenskabelige Fakultet, St. Kannikestr�de 13, 3.sal, 1169 K�benhavn K, tlf. 35 32 35 87