Forskellen p� et projekt og et speciale 3
Af: Jan Kampmann
Formelt set kan det vare sv�rt at definere en forskel, i og med at der i forhold
til studietid og dermed "arbejdsbelastning" er afsat �t semester til begge dele.
Hvis man yderligere ser i studieordningen er der ikke defineret forskelle med
hensyn til hvilket kvalitativt og niveaum�ssigt grundlag vurderingen skal
foretages p�. Specialet adskiller sig ud fra dette udelukkende fra
projektrapporter ved at de ikke har den samme type binding til bestemte
modulkrav. Enten har man skrevet projekt i fx Kandidatmodul A og fulgt
seminarerne i B-modulet, hvilket giver mulighed for at definere sin
specialeproblemstilling indenfor eller p� tv�rs af henholdsvis Bachelormodul,
kandidatmodul A og B, eller man har skrevet projekt i kandidatmodul A og ikke
deltaget i seminarerne p� B-modulet, hvilket betyder at man i sit specialarbejde
ogs� skal d�kke B-modulets indholdsm�ssige krav - men ikke n�dvendigvis kun
dette indhold eller perspektiv.
Formelt set adskiller specialet sig s�ledes ved at l�gge op til mere tv�rg�ende
problemstillinger og det er placeret som sidste del af studieforl�bet, hvilket
netop omkring det mere tv�rg�ende giver den studerende mulighed for at tr�kke p�
studiearbejdet i de tidligere moduler. Hvilket konkret blandt andet betyder at
det er legitimt at anvende elementer fra tidligere projekter i specialet - i
mods�tning til projekterne, hvor der principielt ikke m� v�re overlap.
Min mere personlige holdning til det er, at forskellen er st�rre end som s�,
samtidig med at jeg synes det er enormt vigtigt ikke at puste specialekravene og -
forventningerne for h�jt op. I udgangspunktet betyder uafh�ngigheden af det
enkelte modulkrav at specialets tematisering i h�j grad b�r og har mulighed for
at afspejle den studerendes egen optagethed af en bestemt problemstilling p�
tv�rs af modulernes forskellige perspektiver. Endvidere har jeg en opfattelse
af, at denne i h�jere grad selvvalgte problemstilling, som man i en eller anden
udstr�kning m� formodes at br�nde for at f� unders�gt og forholdt sig til
betyder, at specialet i h�jere grad end projekterne udtrykker den studerendes
egen faglighed. Med dette antydes ogs�, at specialets indhold og profil
formentlig stadig i st�rre grad end karakterer igennem studieforl�bet er det der
kommer til at "tegne" ens faglige profil efter endt kandidateksamen. Specialet
er med andre ord jeres b�de st�rste - og sidste - chance for empirisk, teoretisk
og strengt taget ogs� netv�rksm�ssigt at orientere jer ind mod bestemte "nicher"
p� det bredt favnende p�dagogiske arbejdsmarked.
I og med at vi ikke har faste "aftagerinstitutioner" for vores kandidater, er
det i h�j grad kandidatens individuelle faglige profilering, der skal skabe
grundlaget for at m�ve sig ind forskellige steder. Denne profilering h�nger
bestemt ikke alene p� specialet, idet ogs� fagkombination, indhold i andre
projekter osv. ogs� spiller ind. Men igen - specialet er ikke uden betydning i
forhold til opbygningen af jeres s�rlige faglige profil. Igen mener jeg ikke
dette skal f� folk til at g� i coma eller blive voldsomt pr�stationsangste, men
mere pr�ver at se det som en chance for at realisere nogle af de faglige ideer
og �nsker man har ikke blot i forhold til selve skriveprocessen, men ogs� til
hvilken indgang man �nsker at have til (arbejds-)livet efter tiden p� RUC.
18. januar 1999
|
|