L�ring i teams 
   
 FORSIDE 
 NYHEDER 
->ARKIV 
 LOGBOG 
 LITTERATUR 
 LINKS 
 G�STEBOG 
 KOLOFON 
   
Forside -> Arkiv -> Hvad er et speciale? -> Forskellen p� et projekt og et speciale 3 S�g

Forskellen p� et projekt og et speciale 3

Af: Jan Kampmann

Formelt set kan det vare sv�rt at definere en forskel, i og med at der i forhold til studietid og dermed "arbejdsbelastning" er afsat �t semester til begge dele. Hvis man yderligere ser i studieordningen er der ikke defineret forskelle med hensyn til hvilket kvalitativt og niveaum�ssigt grundlag vurderingen skal foretages p�. Specialet adskiller sig ud fra dette udelukkende fra projektrapporter ved at de ikke har den samme type binding til bestemte modulkrav. Enten har man skrevet projekt i fx Kandidatmodul A og fulgt seminarerne i B-modulet, hvilket giver mulighed for at definere sin specialeproblemstilling indenfor eller p� tv�rs af henholdsvis Bachelormodul, kandidatmodul A og B, eller man har skrevet projekt i kandidatmodul A og ikke deltaget i seminarerne p� B-modulet, hvilket betyder at man i sit specialarbejde ogs� skal d�kke B-modulets indholdsm�ssige krav - men ikke n�dvendigvis kun dette indhold eller perspektiv.

Formelt set adskiller specialet sig s�ledes ved at l�gge op til mere tv�rg�ende problemstillinger og det er placeret som sidste del af studieforl�bet, hvilket netop omkring det mere tv�rg�ende giver den studerende mulighed for at tr�kke p� studiearbejdet i de tidligere moduler. Hvilket konkret blandt andet betyder at det er legitimt at anvende elementer fra tidligere projekter i specialet - i mods�tning til projekterne, hvor der principielt ikke m� v�re overlap.

Min mere personlige holdning til det er, at forskellen er st�rre end som s�, samtidig med at jeg synes det er enormt vigtigt ikke at puste specialekravene og - forventningerne for h�jt op. I udgangspunktet betyder uafh�ngigheden af det enkelte modulkrav at specialets tematisering i h�j grad b�r og har mulighed for at afspejle den studerendes egen optagethed af en bestemt problemstilling p� tv�rs af modulernes forskellige perspektiver. Endvidere har jeg en opfattelse af, at denne i h�jere grad selvvalgte problemstilling, som man i en eller anden udstr�kning m� formodes at br�nde for at f� unders�gt og forholdt sig til betyder, at specialet i h�jere grad end projekterne udtrykker den studerendes egen faglighed. Med dette antydes ogs�, at specialets indhold og profil formentlig stadig i st�rre grad end karakterer igennem studieforl�bet er det der kommer til at "tegne" ens faglige profil efter endt kandidateksamen. Specialet er med andre ord jeres b�de st�rste - og sidste - chance for empirisk, teoretisk og strengt taget ogs� netv�rksm�ssigt at orientere jer ind mod bestemte "nicher" p� det bredt favnende p�dagogiske arbejdsmarked.

I og med at vi ikke har faste "aftagerinstitutioner" for vores kandidater, er det i h�j grad kandidatens individuelle faglige profilering, der skal skabe grundlaget for at m�ve sig ind forskellige steder. Denne profilering h�nger bestemt ikke alene p� specialet, idet ogs� fagkombination, indhold i andre projekter osv. ogs� spiller ind. Men igen - specialet er ikke uden betydning i forhold til opbygningen af jeres s�rlige faglige profil. Igen mener jeg ikke dette skal f� folk til at g� i coma eller blive voldsomt pr�stationsangste, men mere pr�ver at se det som en chance for at realisere nogle af de faglige ideer og �nsker man har ikke blot i forhold til selve skriveprocessen, men ogs� til hvilken indgang man �nsker at have til (arbejds-)livet efter tiden p� RUC.

18. januar 1999


© 2000 Torben Heikel Vinther. Alle rettigheder forbeholdes.