L�ring i teams 
   
 FORSIDE 
 NYHEDER 
->ARKIV 
 LOGBOG 
 LITTERATUR 
 LINKS 
 G�STEBOG 
 KOLOFON 
   
Forside -> Arkiv -> Hvad er et speciale? -> Forskellen p� et projekt og et speciale 2 S�g

Forskellen p� et projekt og et speciale 2

Af: Finn Sommer

Studieordningen beskriver meget godt, hvad et speciale er: Det er en slags afhandling p� normalt 75-100 normalsider pr. studerende, som en - evt. flere - studerende skriver for "fordybe sig indenfor et s�rligt omr�de af faget 'p�dagogik med s�rlig henblik p� voksenuddannelse' og videreudvikle sine f�rdigheder i at arbejde med relevante teorier og metoder", hvis man vil afslutte faget med et speciale. Vil man det, skal man f�rst have skrevet et par "afhandlinger" i forvejen, som s� hedder projektrapporter.

Reelt set er det efter min mening stort set umuligt at beskrive, hvad et speciale er. Et speciale kan efter min erfaring v�re mange forskellige typer "afhandlinger".

Personligt l�gger jeg meget v�gt p� den formelle formulering "videreudvikler sine f�rdigheder". Det er uhyre vigtigt, at man som studerende f�r port sig klart, hvad det er, man kan, og hvad det er, man gerne vil bruge det sidste �rs tid eller 2 p�, og at man f�r videreudviklet de f�rdigheder, man har lyst til at videreudvikle. Hvad vil man gerne blive bedre til eller fors�ge at udrette:

  • L�se en fagtradition op? "Frankfurterskolens aktualitet i dag?"
  • Deltage i et p�dagogisk udviklingsarbejde? "Udvikling af en workshop i nettet - forholdet mellem Internet, l�ring og didaktik". (Specialet handler om udvikling og tilrettel�ggelse af undervisningsforl�b med integration af Internettet for seminariestuderende).
  • Unders�ge et s�rligt interessant felt? "Fremmedsprogsp�dagogik for fremmedsprogede minoriteter i folkeskolen." (Specialet handler om undervisningen i engelsk for elever, der har engelsk som 2. fremmedsprog, dvs. dansk som f�rste fremmedsprog).
  • Tage et sted hen, hvor der foreg�r noget sp�ndende, f.eks. til et studiemilj� i udlandet for at udfordre eller udvikle den teori/metodetradition, man er begyndt at opfatte sig som en del af. "Komparativ analyse af fremmedsprogsundervisningen (tysk) i Danmark og Irland."
  • ...
Alt efter interesse kan specialet s� f� karakter af et teoretisk speciale, et aktionsforsknings-speciale (som er til gavn for nogen andre end en selv og vejlederen), et unders�gelses-/analysespeciale i forhold til et sp�ndende empirisk felt, et komparativt speciale (med udvikling af fremmedsprogskompetence i tilgift), eller hvad det nu m�tte v�re, man vil "spilde" et �r af sit liv p�. Jeg siger med vilje "spilde", fordi det er det, man let kommer til, hvis man ikke virkelig br�nder for det arbejde, man giver sig i kast med. Jeg har desv�rre haft nogle specialestuderende, som valgte nogle "modef�nomener", som alle synes var interessante p� det givne tidspunkt, men som ingen l�ngere interesserede sig for, da specialet var % f�rdig - heller ikke dem, der skrev det. Konklusion: Det er selve arbejdet med specialets emne, der skal v�re interessant, og ikke den over-smarte emne-overskrift.

Jeg l�gger ogs� meget v�gt p� den formelle formulering "arbejde med relevante teorier og metoder". Man m� kunne kr�ve, at man kan udskille relevante teorier og placere dem i en teoritradition. Man m� ogs� kunne kr�ve, at der er en sammenh�ng mellem metode, teori, emne og problemformulering. Man m� ogs� kunne kr�ve, at n�r man siger, man bruger den og den metode, f.eks. kvalitative interview i den og den sammenh�ng af de og de grunde, s� g�r man ikke ud og g�r noget helt andet. fordi man ikke lige havde t�nkt p�, at det, der st�r i metodeb�gerne faktisk betyder noget for, hvordan man g�r til v�rks, hvordan man stiller sp�rgsm�l, osv., osv. Dermed har jeg ikke sagt, at man skal bruge nogle bestemte teorier, benytte nogle bestemte metoder, e.l. (Jeg har naturligvis nogle meninger om, hvilke begreber der bedst begriber komplekse virkeligheder, men jeg fors�ger ikke at vare fordomsfuld).

Det var vist noget af det vigtigste.

Dog en ting til: Jeg har endnu ikke haft nogen enkeltstuderende, som det er lykkedes at skrive speciale p� under 1 �r. Derimod har jeg haft en del 2- og 3- personers specialegrupper, som har port sig f�rdige i l�bet af rimelig tid. �n- personers "specialegrupper" synes at undervurdere, hvor meget arbejde, der ligger i at unders�ge ting alene (empiriindsamling og empiribearbejdning), s�tte sig ind i en mere samlet tradition og diskutere bestemte synspunkter hos et antal forfattere inden for denne tradition), m.m. - samt skrive en afhandling. Man skulle tro, at det ikke var meget anderledes end at skrive et projekt, men det er det tilsyneladende af en r�kke forskellige grunde, f.eks. ambitioner, overbevisning om at nu var man i stand til at arbejde stringent ud fra en problemformulering, pludselig lyst til at f� et barn midt i det hele (g�lder de 3 sidste specialestuderende, jeg har haft), osv. Konklusion: Hvis man gerne vil skrive et speciale alene p� normeret tid, s� synes erfaringen fra p�dagogik at vise, at en hellig ild, askese og c�libat er gode r�d at have med i tasken. Alternativet er som bekendt at sl� sig sammen med en eller flere andre! (Det giver f.eks. den fordel, at man p� skift eller samtidigt kan aftale nogle intensivperioder i specialearbejdet. Det vil dog ligge mig meget fjernt som vejleder at anbefale en s�dan k�nguru-arbejdsindsats p� grund af studietrinstilv�kster, �get vejlederbelastning, osv. Jeg n�vner det blot en passant.).

18. januar 1999


© 2000 Torben Heikel Vinther. Alle rettigheder forbeholdes.