Forskellen p� et projekt og et speciale 1

I sp�rger hvad forskellen er p� et projekt og et speciale. Det lader sig n�ppe definere. Et speciale er (ogs�) et projekt - mens det omvendte ikke er tilf�ldet. Man kan heller ikke sige at der ligger en afg�rende forskel i forhold til mulige temaer. Forskellen ligger i behandlingen af temaet og stoffet. Grundl�ggende er der ikke tale om at nye kvalitetskrav kommer p� banen, men nok om en sk�rpelse af kravene - hvilket godt kan indeb�re et kvalitativt spring. Hvad er det s� for krav? Jeg vil n�vne f�lgende:

Et speciale kan v�re (overvejende) teoretisk, (overvejende) empirisk eller integrere de to dimensioner. Under alle omst�ndigheder stilles der krav til en metarefleksion over hvad det er man g�r, og hvorfor man netop g�r dette. Det er ikke blot et sp�rgsm�l om at "pr�cisere sin metode", men ogs� om metodologiske refleksioner. De kan v�re mere eller mindre omfattende og eksplicitte, eller de kan i h�jere grad tr�de indirekte frem gennem den m�de stoffet fremstilles p�, og den m�de man bruger teori osv. - men under alle omst�ndigheder er dette punkt noget der som regel markant adskiller et speciale fra (de fleste) tidligere projekter.

I mange projekter er der vel en tendens til at forholdet mellem teori og empiri er - skal vi sige: lidt udvendigt. I specialet er det vigtigt, ikke blot at teorien er velbegrundet, men f�rst og fremmest at den ene eller anden teori ikke tr�kkes ind og bruges til at ordne stoffet/empirien ud fra en helt anden logik end den man kan l�se ud af empirien. Selvf�lgelig stiller forskellige teorier forskellige sp�rgsm�l til empirien og lokker dermed ogs� forskellige svar frem, men man kan ikke g�re hvad som helst med empiri, det er dens egne svar der skal tr�de frem - den skal ikke blive et ekko af teorien.

Et projekt kan sagtens v�re originalt, men der ligger vel en forventning - b�de hos vejleder og specialeskriver - om at specialet ikke prim�rt er reproducerende, men i h�jere grad udarbejder selvst�ndige tematiseringer, hvad enten det nu er i form af kritik af eksisterende, dominerende tankefigurer og "sandheder", eller det er i form af nye beser, evt. blot nye sp�rgsm�l - det er ikke altid s� sikkert at man n�r frem til de svar man forestiller sig ved starten af specialeskrivningen.

Som projekt skal specialet ikke dokumentere overblik over alle mulige sider af faget. Det skal v�re eksemplarisk. Men inden for det felt hvor man arbejder, skal man v�re ajour med v�sentlige dele af diskussionen.

I brugen af teori er det vigtigt at man er i stand til at analysere den/de teorier man trekker ind (alts�: hvad er deres argumentationsstruktur, hvorfor stiller de sp�rgsm�lene som de g�r osv.). Det er for s� vidt en variant af "det ikke reproducerende". Der ligger heri ikke at man skal "udvikle ny teori", men man skal meget gerne ud over: "han siger, men hun her siger, og s� er der jo en helt tredje der mener, selv synes jeg.."

Hvis man selv producerer empiri (men empiri beh�ver jo ikke v�re selvproduceret; et indsamlet tekstkorpus kan f.eks. ogs� v�re empiri) er det altafg�rende at man fra starten f�r sat fornuftige gr�nser for hvad man har brug for. Risikoen for at drukne i empirisk materiale og derfor ikke rigtig f� det gennemarbejdet er til stede. Men det m� man tale med sin vejleder om. - Hvis man selv skal "i marken", hvad enten man nu skal lave observationer, interviews, arbejde med feltdagb�ger m.v., s� er det vigtigt at man er velforberedt, men lige s� vigtigt at man p� forh�nd g�r sig klart at det afg�rende i alle tilf�lde er ens opm�rksomhed i situationen. Det er n�rliggende at klamre sig til de metodekrykker man har med hjemmefra, men de neds�tter alts� let ens bev�gelighed.

Endelig, to ting:
1) Hvis jeres arbejde med specialet g�r godt, s� �ndrer problemstillingerne sig undervejs, nye sp�rgsm�l dukker op osv. Lad v�re at fortvivle over det, ogs� selv om det m�ske indeb�rer at specialet ender mere �bent og m�ske tvivlende end I havde t�nkt jer fra starten.
2) Formkravene til et speciale er ogs� sk�rpet. Gennemskrivningen, strukturering og komponering af specialet, arbejdet med at f� pr�senteret empirien anskueligt og dog fyldigt m.v.: Alt det tager tid. Men det er vigtigt, for det er gennem denne skriveproces at - nogen gange de v�sentlige - erkendelser overhovedet f�rst dukker op.

God forn�jelse med jeres specialeskrivning. Det er en sp�ndende tid - med nedture undervejs Her kan jeres vejleder selvf�lgelig vare en st�tte, men lige s� vigtigt er det med gensidig k�rlig faglig pleje og opmuntring, men det bliver vel ogs� organiseret i tilknytning til specialeseminaret?

18. januar 1999