1.1.              Anslag

Det er tirsdag aften og klokken er otte. Jeg sidder ude i min bil p� parkeringspladsen foran hotellet. Det er rart at v�re lidt alene efter en lang dag med undervisning, rollespil og andre opm�rksomhedskr�vende aktiviteter. Mit hoved er fuld af indtryk og jeg har behov for at f� ”h�ldt” noget af det ud inden jeg skal ind til teamm�det efter aftensmaden. Det er derfor jeg har sat mig herud i bilen, hvor jeg har t�ndt diktafonen og plaprer l�s p� m� og f�.

Det har v�ret en sp�ndende dag, denne anden dag p� kurset. Jeg har ikke skrevet lige s� mange observationer ned som p� f�rstedagen, men til geng�ld har jeg v�ret mere aktiv i pauserne hvor jeg har spurgt ind til teamets m�der at g�re forskellige ting p�. P� den m�de har jeg f�et deres umiddelbare reaktion p� ting jeg er blevet opm�rksom p� undervejs i undervisningen og f�et kommentarerne direkte ind p� b�nd. Jeg er en smule bekymret over om den m�de jeg observerer p� og den rolle jeg i det hele taget indtager p� dette kursus, skaber for mange ”blinde pletter”. S� selvom jeg har en f�lelse af at jeg f�r meget ud af at v�re her, s� synes jeg samtidig at jeg mangler et overblik over hvor jeg er p� vej hen med specialet.

Det er imidlertid ikke kun min egen forskningsmetode der har udviklet sig siden i g�r. Ogs� deltagerne er t�et mere op, og dem som af teamet bliver betegnet ”svage deltagere” er livet mere op og siger mere end i starten af kurset. Jeg overvejer hvad jeg gerne vil sp�rge ind til p� teamm�det efter aftensmaden. Det st�r ikke helt klart for mig j�vnf�r den tidligere omtalte mangel p� overblik, men jeg forestiller mig noget i retning af at jeg vil sp�rge ind til nogle af observationerne fra dagen og bruge tid p� at snakke om deres eget l�ringsbegreb. Derudover vil jeg selvf�lgelig lytte til hvad de snakker om og registrere hvad de bruger m�detiden til. M�ske g�r det i virkeligheden ikke noget at jeg ikke har en fuldst�ndig klar plan over hvad jeg vil sp�rge om. Det er m�ske ligefrem en styrke at jeg indtager en mere lyttende rolle og lader mig styre af den konkrete situation. Vi f�r at se. Det skal nok g�. Jeg slukker diktafonen og g�r ind for at spise.

Efter aftensmaden g�r vi i gang med teamm�det. Jeg har sat videokameraet i gang og t�ndt diktafonen som st�r p� bordet hvor vi sidder. Lene og Jette sidder ved siden af hinanden med front mod kameraet. Jeg sidder skr�t over for dem. Der er lidt uklarhed i teamet omkring hvad m�det skal bruges. ”Skal planl�gge i morgen eller hvor er vi henne?” sp�rger Jette mens Lene kigger i sine papirer. Det ender med at de ser fremad p� n�ste dags program og planl�gger forskellige indholdselementer. Jeg sp�rger ind nogen gange men ellers g�r de f�rste tre kvarter med planl�gning. Til sidst kommer jeg mere p� banen og kommer blandt andet ind p� teamets eget l�ringsbegreb.

”Hvordan ser I jeres l�ringsbegreb om forstyrrelse, tid og k�rlighed i forhold til jer selv? Er I blevet forstyrret?”. Teamet er lidt t�vende i starten men kommer s� ind p� at den st�rste forstyrrelse var da de m�dte hinanden f�rste gang. D�r blev de forstyrret i m�den at v�re underviser p�. I starten ”snusede” de efter om det overhovedet var noget de havde lyst til at blive forstyrret af – alts� om de kunne arbejde sammen. Det var en slags unders�gelse af hvor meget k�rlighed der var til stede imellem dem. Da de siden hen fandt ud af at der var k�rlighed og tryghed til stede, vidste de hvor de havde hinanden. De havde fundet ud af at de ikke beh�vede at bekymre sig om deres egen m�de at g�re tingene p�. ”Jeg kan rent faktisk kvaje mig. Der er en der samler mig op bagefter”, siger Jette og fort�ller at der ikke er nogen grund til at opstille forsvar mod hinanden, og de kan med egne ord ”l�gge v�bnene”. S�ledes skabte de fra start af en indbyrdes kontrakt som de nu kan handle inden for som undervisere og medmennesker. Det giver dem frihed til at udfolde sig individuelt og kollektivt ved at turde kaste ting op i luften og vende og dreje det, for p� den m�de at udvikle deres arbejde med kurset.

Jeg forts�tter mine sp�rgsm�l. ”Hvad s� i forhold til kursisterne. Kan de l�re jer noget?” Lene retter sig i stolen og siger at de ikke direkte har l�rt noget af de konkrete deltagere som har v�ret p� kurset men snarere af de forskellige situationer som er opst�et imellem deltagerne og teamet. Jette giver et eksempel fra dette kursus, hvor der er en deltager der hele tiden kommenterer og associerer nogle termer fra Den L�rende Organisation, som navnlig Jette bruger i sin egenskab af at v�re uddannet NLP-instrukt�r. Jette lader sig dog ikke forstyrre af denne deltager men er snarere opm�rksom p� hvad der sker i situationen. If�lge hende er det den p�g�ldende deltager der opstiller et forsvar eller har misforst�et noget om det konkrete emne – og ikke teamet der er galt p� den!

Teamet har respekt for hinandens forskelligheder, og har en evne til at supplere hinanden i undervisningen. De skiftes s�ledes til at v�re ”p�” men den der st�r ude p� sidelinjen er liges� opm�rksom i situationen. P� den m�de hersker der med teamets egne ord ingen ”radiatorp�dagogik” hvor den ene sidder og varmer sig n�r den anden er p�. Opm�rksomheden er rettet mod deltagerne men uden at deltagernes reaktioner og handlinger bliver oplevet som forstyrrende hos teamet. ”Men s�dan var det ikke altid”, siger Jette og forts�tter. ”Jeg kan huske da vi startede f�rste gang med al s�dan noget. Hold op mand, der havde jeg i hvert fald ikke tid til at kigge p� de der deltagere. S� var det kun indholdet: hvad skal jeg sige nu, hvilken overhead skal jeg tage frem.” Lene supplerer ved at kommentere at denne form for kursus er kr�vende at lave, fordi det ud over det rent faglige foruds�tter at man som underviser har en enorm opm�rksomhed p� deltagerne, og hele tiden overvejer hvad de nu har behov for. Det er med andre ord ikke den her type kursus man starter med som ny underviser, men derimod kurser med en mere fast procedure.

Inden jeg k�rer hjem for at sove sidder jeg igen i bilen foran hotellet og indtaler mine refleksioner over det netop overst�ede teamm�de. Klokken er nu halv elleve og jeg er godt tr�t men jeg m� lige have det sidste ud af hovedet, s� jeg ikke glemmer det. Jeg synes m�det gik godt og jeg fik sagt nogle gode ting. Is�r var snakken om teamets l�ringsbegreb og forstyrrelse interessant at f� p� banen. Det var faktisk som om mine sp�rgsm�l til l�ringsbegrebet i sig selv var lidt af en forstyrrelse for teamet, og det har jeg det rigtig godt med. Udm�rket Torben! Du har fortjent en god nats s�vn inden det g�r l�s igen i morgen. Jeg startede motoren og k�rte v�k i m�rket.