Forside -> Rapporten -> Metodologiske overvejelser S�g

1.4.              Metodologiske overvejelser

Som n�vnt ovenfor tager dette projekt udgangspunkt i en konkret praksis pr�get af kompleksitet og uklarhed. For at unders�ge og begribe dette praksisfelt er det n�dvendigt at have gjort sig nogle overvejelser om den verden man begiver sig ud i. Ikke p� den m�de at man p� forh�nd skal danne sig et fuldst�ndigt billede af feltets f�nomenologi da dette er uladsigg�rligt, men man b�r g�re sig nogle indledende betragtninger over hvordan man tror og mener det h�nger sammen. Dette skal ses ud fra den betragtning at jeg mener det er altafg�rende at der er sammenh�ng mellem den m�de man t�nker verden p� og den m�de man gerne vil gribe denne p�, hvis man har en intention om at indfange dele af feltets kompleksitet. Derfor vil jeg i det f�lgende fors�ge at beskrive mine metodologiske overvejelser som netop omhandler sammenh�ngen mellem teori og metode og dermed betegner de principper der ligger til grund for og styrer udforskningen af det empiriske felt. Med andre ord vil jeg fors�ge at give et billede af dels hvordan jeg s� verden f�r jeg gik ind i det konkrete felt, dels hvilke metoder jeg efterf�lgende har valgt et anvende til at begribe kompleksitet og enkelthed i den sociale praksis. Mit verdensbillede og valg af metode kan imidlertid vanskeligt adskilles hvorfor de i h�jere grad vil blive beskrevet gennem hinanden end overfor hinanden.

Dialektisk projektforl�b

Det har fra starten v�ret min ambition at g�re op med det teorideterminerede projekt hvor man i forberedelsesfasen gennem l�sning af diverse teorier skaber et mere eller mindre statisk teoretisk perspektiv at se verden p�. Et perspektiv der forbliver u�ndret p� forskerens vej gennem feltets f�nomenologi s�ledes at der efterf�lgende let og ubesv�ret kan laves en analyse og formidles resultater. Der ligger i det teorideterminerede projekt en rationalitetsforst�else som vidner om en tro p� at alle f�nomener h�nger sammen i helheder. Disse helheder kan derfor relativt let indfanges og beskrives n�r man bare har gjort det rette forarbejde som forsker. S�dan ser jeg ikke verden. Jeg mener ikke n�dvendigvis at tingene h�nger sammen i rationelle helheder eller at der n�dvendigvis eksisterer en logik hvor man gerne vil have det. Tv�rtimod mener jeg som tidligere n�vnt at den sociale virkelighed ofte kan v�re mods�tningsfyldt og kompleks, og derfor er det min klare ambition at begribe hvad Bourdieu kalder ”den praktiske rationalitets uklare logik” (Bourdieu og Wacquant 1996, s. 31).

Jeg har valgt at tage konsekvensen af at verden er kompleks og vil fors�ge at begribe verden som den er ved at tilrettel�gge et mere dialektisk projektforl�b. Det dialektiske best�r i at bygge bro mellem teoretiske problemstillinger og det sociale felt - allerede inden jeg har v�ret ude at unders�ge feltet. If�lge Ib Andersen skabes denne sp�nding mellem teori og felt ved at bruge sin sociologiske forestillingsevne hvorved de teoretiske problemstillinger bliver oversat til konkrete forventninger om hvad der foreg�r i feltet (Andersen 1992, s. 183). For mig at se er det sv�rt at undg� at g�re sig disse sociologiske forestillinger men det altafg�rende m� imidlertid v�re at bevidstg�re de sociologiske forestillinger og nedskrive dem allerede i forberedelsesfasen s� man kan bruge det som et aktiv i udforskningen af feltets f�nomenologi.

For mit eget vedkommende kan man sige at de sociologiske forestillinger er blevet frembragt gennem tidligere projekter, diskussioner p� p�dagogik- og kommunikationsstudiet, teoril�sning samt egne erfaringer med kursusvirksomhed i spejderbev�gelsen. Mine forestillinger g�r blandt andet p� at underviserteam bruger energi p� forhold indbyrdes mellem undervisere og forhold mellem team og deltagere. Disse forhold handler om magt og kan b�de f�re til konflikt og konsensus, og teamets evne til at h�ndtere disse magtforhold har betydning for mulighederne for at skabe udvikling. Samtidig har jeg en forventning om at underviserteam ikke blot har tilb�jeligheder til at skjule egne fejl og svagheder, de bortforklarer dem ogs� ved enten at till�gge �rsagerne deltagerne eller hinanden. Jeg har ikke form�et at overs�tte alle teoretiske problemstillinger til nedskrevne forventninger men det har alligevel sat sit pr�g p� mit valg af metode til at begribe feltets kompleksitet. I hvert fald g�r jeg ud i feltet med en nysgerrighed til at f� svar p� ovenn�vnte sp�rgsm�l og at f� konfronteret mine forventninger samtidig med at jeg er �ben over for uventede f�nomener i feltet.

�benhed i kreativ proces

Tidligt i projektforl�bet besluttede jeg mig for at g�re min arbejdsproces s� �ben som mulig. Ikke kun i forhold til teamet, Fagforeningen, Organisationen og vejledere men ogs� i forhold til medstuderende og andre interesserede. �benheden skal v�re med til at synligg�re mine teoretiske og metodiske overvejelser samt danne udgangspunkt for skabelse af en faglig dialog omkring specialeemnet. P� den m�de kan jeg m�ske bidrage til fornyet faglig indsigt og samtidig f� noget igen den anden vej. M�den denne �benhed er blevet sat i stand p� er sket ved at jeg har etableret en internetside der pr�senterer projektet, teorien, metoderne samt ikke mindst mine l�bende refleksioner i den forbindelse. P� en m�de kan man godt tale om at specialeinternetsiden er kommet til et indg� som en samlende og formidlende metode eftersom den har indvirkning p� den m�de jeg ser, forst�r og reflekterer over mine oplevelser i feltet samtidig med at det fra starten har tvunget mig til at overveje den faglige formidling.

Min intuition siger mig at der i internetsiden ligger en mulighed for at udvikle nye tilgange til at udforske det komplekse praksisfelt. Internettet kan netop ses som en hyperkompleks verden hvor netv�rksstrukturer og avanceret teknik fors�ger at skabe overblik og reducere kompleksiteten. Den almindelige internetbruger ser kun den p�ne overflade af reduceret kompleksitet i sin browser men bagved ligger et hav af informationer der indbyrdes relaterer til hinanden via hyperlinks over hele verden. Min udfordring er med andre ord at jeg m�ske kan hente inspiration fra internettets evne til kompleksitetsh�ndtering og –reduktion. Samtidig er jeg ogs� fascineret af internettet som medie for faglig formidling med mulighed for interaktion og deltagelse af mange interessenter. Udover at skabe �benhed omkring min arbejdsproces skal internetsiden ogs� ses som en opfyldelse af produktionskravet p� kommunikations�uddannelsens modul 3. Et krav til specialet som siden projektets start er frafaldet, men som jeg har valgt at bibeholde i min proces p� grund af de overvejelser og intentioner jeg g�r rede for her. Endelig har internetmetaforen som tidligere n�vnt inspireret mig til opbygningen og designet af herv�rende rapport.

Sammen med mit udgangspunkt i den sociale praksis er internetsiden et godt eksempel p� en dybtf�lt intention fra min side om at bringe kreativiteten ind i forskningen. Alt for ofte har jeg oplevet at kreativitet og intuition ikke har v�ret gyldige metoder i det akademiske felt der i h�jere grad er defineret ved etableret teori af anerkendte forskere. Dette er glimrende udtryk i f�lgende citat:

(...) hvis du ikke kan dokumentere, at du har dine tanker fra nogen anden, som har f�et dem trykt i den anerkendte videnskabelige litteratur, er dine tanker uden interesse. (Geertinger 1994 I: L�ngren og Jensen 1997, s. 33)

Jeg ser ikke mig selv fri for at v�re underlagt teoriens dominerende position til at definere virkeligheden, og jeg er da ogs� selv med til at reproducere teoriens position i det videnskabelige felt, men det er m�ske ogs� netop derfor at jeg har en intention om at bryde med denne rationalitet. Jeg vil gerne fors�ge at g�re mig mindre bundet af teoretiske forskrifter p� hvordan omverdenskompleksitet kan og skal begribes. Og en af de m�der jeg har valgt at g�re dette p� er som sagt ved etableringen af en internetside. Jeg har dog ingen intentioner om at bryde fuldst�ndigt med teorien da det efter min opfattelse blot ville v�re at hoppe i den modsatte gr�ft. Som allerede n�vnt har jeg derfor haft nogle teoretiske synsvinkler da jeg begav mig ud i unders�gelsesfeltet. Disse synsvinkler og min metode kommer jeg ind p� i n�ste afsnit.

www.sopper.dk/speciale

P� internetsiden kan alle interesserede f�lge med i processen, l�se nyheder, tilmelde sig mit nyhedsbrev, skrive og l�se i g�stebogen, f� inspiration fra min litteraturliste, l�se litteraturnoter, kigge i min logbog og l�se artikler af teoretisk og metodisk karakter. Det er tanken at interesserede inden for specialeemnet kan bidrage til at g�re specialet til en kollektiv proces, s�ledes at jeg kan f� feedback p� mine ideer og holdninger l�bende, f� stillet de gode sp�rgsm�l jeg ikke selv havde t�nkt over og s� videre. Kort sagt at udvide det videnskabelige rum som jeg ellers kun har haft med vejledere og studerende p� mine to fag p� RUC.

Af hensyn til teamet og de implicerede parter er det ikke muligt at l�se om mine empiriske unders�gelser p� internetsiden. Organisationen og Fagforeningen er ligeledes ikke n�vnt ved navn eller lignende p� internetsiden ligesom det er tilf�ldet i rapporten.

At d�mme efter bes�gstallet og antal tilmeldte til nyhedsbrevet (50 ved specialets aflevering), s� er det g�et rimeligt med interessen og tilslutningen. Jeg har endvidere brugt internetsiden i s�gningen efter en case til specialet, hvor jeg udover et direkte brev til organisationerne har kunnet henvise til internetsiden hvis de ville vide mere om specialeemnet.

Toppen af siden


� 2000 Torben Heikel Vinther. Alle rettigheder forbeholdes.