1.5.              Metode

Som tidligere n�vnt stammer min forst�else af den sociale praksis fra den franske sociolog og antropolog Pierre Bourdieu. Det har dermed ogs� haft stor indflydelse p� den m�de jeg har valgt at unders�ge det konkrete kursusteam. Pierre Bourdieus teori er en slags relationel videnskabsteori som fokuserer p� forholdet mellem strukturelle �ndringer og agenternes fortolkning af verden. Teorien befinder sig i sp�ndingsfeltet strukturalistisk konstruktivisme - eller konstruktivistisk strukturalisme. I denne kontekst indeb�rer teorien den antagelse at relationen mellem elementerne i en situation er det afg�rende, snarere end en absolut betydning knyttet til det enkelte element. Hermed placerer Bourdieu sig i opposition til b�de strukturalisme og individualisme, der i deres rene former udelukkende fokuserer p� henholdsvis objektive strukturer og det handlefrie individ. Bourdieus teori giver dermed en forst�else af det relationelle forhold mellem agenter og mellem agenter i en struktur, og strukturers indbyrdes relationer. Bourdieu er is�r optaget af magtforhold, som han antager skaber konstant dynamik i den sociale praksis mellem forskellige agenter, og dermed er han et vigtigt redskab i analysen af det felt teamet er en del af. I forbindelse med analysen vil Bourdieus teori blive yderligere nuanceret ligesom andre teorier vil blive bragt i spil hvor det er relevant.

I det f�lgende skitserer jeg hvilke konkrete metoder jeg anvender i indsamlingen og skabelsen af empirien. Der vil imidlertid ogs� blive skitseret metodiske overvejelser og refleksioner undervejs i empirien hvor det har givet anledning til �ndring af min egen praksis som forsker. Det skal dog bem�rkes at de indledende metodebeskrivelser i dette afsnit er skrevet efter indsamlingen og analysen af empirien, hvorfor det vil have en efterrationaliserende karakter da jeg som n�vnt �ndrede p� metoderne undervejs i processen. I den afsluttende metodekritik forholder jeg mig kritisk til den anvendte metode og analysens konklusioner. I den forbindelse vil jeg ogs� komme n�rmere ind p� mine erfaringer i forbindelse med internetsiden.

Observation

Jeg vil observere teamet i aktion sammen med deltagerne i undervisningsrummet. Jeg vil ikke s�ge at indfange alle t�nkelige situationer, men i stedet udv�lge nogle temaer som jeg vil s�tte s�rlig fokus p�. Disse temaer kunne v�re inden for aspekter som kommunikationsm�nstre, emotionelt klima, ledelsesfunktioner, organisationsstruktur eller psykiske typer (teamets st�rke og svage sider).

Jeg har hentet inspiration fra Henriette Christrups observationsmodel af gruppeprocesser omkring indhold og forhold i en dialogsituation: Team og kursister kommer overens omkring udviklingen af det faglige ‑ det vil sige de skaber indhold. At skabe indhold vil sige at definere virkeligheden. Det at have mulighed for at definere virkeligheden er et sp�rgsm�l om magt. Og magtfordelingen er en del af deres forhold (lettere omskrevet fra Christrup 1993, s. 26).

Fotografering

Som st�tte til observationerne og til aktiv brug ved den efterf�lgende dialog med teamet vil jeg tage nogle polaroidfotos af forskellige situationer i undervisningsrummet. Dette er inspireret af Jette Beck J�rgensens "organisa�tionsfotografering" (J�rgensen 1991). Fotografierne skaber en slags platform til at ”se en enhed udefra, til at g�re sig fremmed, til at forbavses over det kendte, undres over ’det normale’.” (Beck J�rgensen 1989, s.11). Netop behovet for at undres er essentielt for organisationsfotografering fordi det dels inspirerer fotografen, dels v�kker nysgerrigheden hos informanterne der efterf�lgende kan l�gge deres egne betydninger og fortolkninger ind i billedet, som fotografen derefter kan benytte som analyseredskab. Metoden �bner op for en anden slags associationer fordi et billede ikke kan lyve, men m�ske kan afsl�re virkeligheden.

Feedback

P� teamm�derne om aftenen vil jeg give teamet feedback p� mine oplevelser ved at konfrontere dem med mine observationer. Forh�bentlig kan det give anledning til en dialog mellem de to undervisere og mig omkring den konkrete undervisningssituation samt temaer af mere abstrakt karakter. Jeg vil lade teamet komme p� banen med det de synes er relevant at snakke om for eventuelt at justere n�ste dags undervisning. I det hele taget vil jeg ikke styre dialogen mere end teamet, men jeg skal v�re opm�rksom p� hvor dialogen f�rer hen og sp�rge ind til mods�tninger i forhold til den oplevede virkelighed.

Som st�tte til den videre analyse efter kurset optager jeg alle teamm�derne p� video og b�nd. Dette g�r at jeg bagefter kan g� dybere ind i dialogen og beskrive og underst�tte mine observationer, eftersom jeg formodentlig ikke har et tilstr�kkeligt overblik i selve dialogsituationen. Det vil samtidig v�re en enest�ende mulighed for at observere og analysere krop og ord i dialogen.

Refleksion

Det er hensigten at jeg giver mig tid til at ford�je indtryk, observationer, f�lelser, fornemmelser, stemninger, ting folk har sagt, relationer, problemstillinger, konflikter, udfordringer og s� videre. Det er vigtigt at disse umiddelbare refleksioner bliver skrevet ned eller optaget p� b�nd i selve situationen, s� jeg efterf�lgende i arbejdet kan benytte dem som et aktiv og en kilde til analysen. De spiller s�ledes en lige s� vigtig rolle som de konkrete observationer og dialogen i teamet.

Refleksion kan b�de i dagligsproget og fagligt forst�s p� to forskellige m�de – som eftertanke og som spejling. Eftertanke forst�et som at man reflekterer over eller t�nker n�rmere over noget for eksempel en oplevelse, og spejling forst�et som at man spejler denne oplevelse i sit eget selv, hvad det betyder for �n selv. Spejling kan derfor ogs� undertiden kaldes for selvrefleksion eller refleksivitet (Illeris 1999, s. 41).

Analyse

Jeg har valgt at gengive de konkrete kursusbeskrivelser og tolkninger af udvalgte sekvenser i den r�kkef�lge de er forl�bet i praksis. Denne kronologi er valgt fordi jeg vil fremstille mine egne refleksioner og erkendelser som de er opst�et undervejs samt gengive og blotl�gge min egen arbejdsproces i rapporten.

Inspireret af Dorte Marie S�nderg�rd vil analysen komme til at indeholde f�lgende niveauer:

1) Empirin�re tilstandsbilleder. Hvad g�r teamet; hvordan beskriver de deres undervisning; hvordan prioriterer de; hvordan arbejder de sammen?

2) Konkrete koder. S�tter beskrivelserne ind i en mere omfattende betydningssammenh�ng. Fokus p� tolkningsrammerne. Foretage bev�gelser frem og tilbage mellem del og helhed. Niveau 1-beskrivelser danner basis for en overordnet analyse. Kommer blandt andet til udtryk i rapporten ved mine l�bende refleksioner og de efterf�lgende tolkninger.

3) Metakoder. Det abstrakte lag af koder. De skaber en overordnet ramme som i sin abstraktion rummer de konkrete koder.

Empiribeskrivelserne (analyseniveau 1 og 2) skaber et velforberedt, kvalificeret rum for videnskabelig dialog. Et niveau hvor nye vinklinger og forst�elser af f�nomenet tilbydes, der igen kan danne basis for nye sp�rgsm�l til f�nomenet, det metateoretiske perspektiv og metoden (S�nderg�rd 1996, 59ff).

Toppen af siden