Forside -> Rapporten -> Første teammøde S�g

2.2.              F�rste teamm�de

Teamm�det bruger Lene og Jette til dels at se tilbage p� dagen der er g�et, dels at se frem mod n�ste kursusdag. M�det foreg�r bag lukkede d�re omkring et bord uden fast dagsorden men med udgangspunkt i forrige kursus forl�bsbeskrivelse. P� dette f�rste m�de blander jeg mig overhovedet ikke og sidder kun med ved bordet mens videokameraet og b�ndoptageren registrerer hvad der sker.

Overvejelse omkring feedback til svag deltager (sekvens 1)

Lene og Jette starter m�det med at konkludere at de rent praktisk har n�et det de skulle. De snakker lidt om observations�velserne og at der i freml�ggelserne i plenum manglede nuancer fra deltagerne. Teamet kommer hurtigt ind p� de enkelte deltagere, navnlig dem der har udm�rket sig ved enten at modsige sig selv eller ikke har gjort synderligt v�sen af sig. Begge disse grupper af deltagere tilh�rer dem som teamet tidligere har betegnet ”svage deltagere”. Alt i alt er teamet mest fokuseret p� forholdet til og mellem deltagerne og ikke s� meget p� kursets faglige indhold. Den f�rste sekvens jeg har valgt at beskrive og analysere er derfor netop fra en situation hvor en deltager bliver diskuteret i relation til hvordan teamet skal forholde sig til vedkommende.

Deltageren som teamet snakker om har gennem denne f�rste dag virket lidt usikker og tilbageholdende, og det var ogs� vedkommende der ikke ville v�re med til massage�velsen lige f�r aftensmaden (side 22). Det er derfor ikke kun p� grund af hendes frav�r til en social aktivitet at teamet s�tter fokus p� hende men p� grund af en helhedsbetragtning om at hun tilh�rer gruppen af svage deltagere.

Teamet snakker frem og tilbage om hvem af dem der skal tage kontakt til deltageren og hvordan det skal g�res. Jette starter med at tilbyde at hun kan tage kontakten, da det var hende der stod for massage�velsen og derfor kunne sp�rge ind til hvordan det kunne v�re at hun ikke ville v�re med. Lene ser lidt bet�nksom ud og svarer at hun jo liges� godt kunne sp�rge hende om det som Jette kunne. P� den m�de bestrider hun Jettes begrundelse for at det er hende der skal kontakte deltageren og giver indirekte udtryk for at hun m�ske egentlig helst selv vil snakke med vedkommende. Jette tr�kker sig lidt tilbage og giver udtryk for at hun ikke har noget i klemme over for nogen af deltagerne, s� derfor kan hun kontakte hvem af de svage deltagere det skal v�re. Efter en l�ngere pause f�r hun dog kommenteret at lige meget hvem af dem der tager kontakten, s� skal det g�res n�nsomt. Denne kommentar f�lger Lene hurtigt op og f�r p� den m�de givet udtryk for at det er m�den kontakten bliver gjort p� som bekymrer hende mest:

Lene: ...p� den ene side skal vi lige have fundet ud af om der er noget hun ikke gider havde jeg n�r sagt eller... hun skal ogs� have lov at melde fra.

Lene og Jette begynder efterf�lgende at diskutere forskellige tolkninger af deltagerens adf�rd og kommer i den forbindelse ind p� muligheden at deltageren synes �velsen er noget ikke-fagligt pjat, eller at deltageren ikke har lyst til at blive r�rt ved. Samtidig gransker teamet deres notater om deltagerens beskrivelse af sig selv for m�ske at finde mulige tolkninger d�r. Jette konkluderer at der ikke er andet at g�re end at g� til deltageren og finde ud af hvad det handler om. Igen ser Lene lidt bet�nksom ud og kommenterer at hun i f�rste omgang ville foretr�kke at snakke med deltageren om noget andet. Det forslag g�r Jette med p� lige med det samme og uddyber endda motiveringen ved at tilf�je at de p� den m�de kan lodde overbevisninger bag deltagerens adf�rd, da det sagtens kan overf�res p� meget andet. Nedenst�ende dialog afslutter sekvensen om teamets overvejelser om feedback til den svage deltager med en beslutning om at ”tage en f�ler”.

Jette: Jamen det kunne det ogs� v�re. Det er for t�t p� ikk’? Og nogen man ikke kender. Og s� kan det handle noget om at jeg er faglig og man kan sgu’ ikke give massage s�dan og vi st�r akavet, det er en d�rlig arbejdsstilling og av min ryg ikk’. (Lene ser tvivlende ud). Det kunne det OGS� v�re! Det har jeg nemlig oplevet nogle gange med nogen af de �velser jeg har haft. Lad os se hvad der sker!

Lene: Det var jo ikke lige min fornemmelse at... men alts� det er jo det, vi fortolker jo p� hendes adf�rd.

Jette: Jo.

Lene: Men det g�r man jo vel altid. Det er sv�rt at lade v�re ikk’?

Jette: Jo, men alts� jeg kan bare g� ind og sp�rge NN ”hvordan kan det v�re at du ikke vil v�re med?”.

Lene: Det er jeg ikke sikker p�.

Jette: Tror du ikke hun vil svare dig?

Lene: Det jeg t�nker p� det er, at hvis det af en eller anden s�dan mere generel modstand hun markerer p� den m�de.

Jette: P� det hele.

Lene: Ja m�ske ikk’.

Jette: Det er hendes skepsis til ”kan jeg overhovedet bruge det her til noget”.

Lene: Hvis det er det... s� kan det godt v�re hun skal... have plads til at sidde og snakke om hundene eller et eller andet.

Jette: Yes, vi tager lige en f�ler.

Der er flere aspekter i hele denne sekvens som er interessant i forhold til teamets m�de at gribe deres funktion an p�. For det f�rste teamets markante fokus p� deltagere der g�r sig bem�rket ved enten ikke at sige noget, modsige sig selv, melder sig ud af f�llesskabet eller p� anden m�de i teamets �jne signalerer svaghed. Disse svage deltagere fylder meget i teamets bevidsthed og p�virker dermed ogs� indholdet af teamm�det. Jeg undrer mig imidlertid over at teamet ikke er lige s� fokuseret p� de deltagere der i deres �jne fylder p� en st�rk m�de ved at markere sig med fornuftige kommentarer og indlevelse i undervisningen. For mig at se kan en deltager der siger meget i undervisningen eller kommer med sjove bem�rkninger lige s� godt v�re udtryk for utryghed som det kan v�re selvsikkerhed. Det kan jo endda t�nkes at grunden til at nogle af deltagerne ikke siger s� meget eller p� anden m�de holder sig tilbage netop ligger i at de ikke kan komme til for de st�rke deltagere der fylder meget. Dermed f�r jeg en opfattelse af at teamet forholder sig unuanceret til den forskellighed hvormed den enkelte deltager fylder rummet.

For det andet er der forholdet mellem Lene og Jette som i denne sekvens p� skift pr�ver at definere indholdet af denne del af teamm�det – de svage deltagere. Samtidig med at Lene og Jette fors�ger at komme frem til en konstruktiv m�de at hj�lpe den svage deltager eksisterer der et magtforhold mellem dem. Dette magtforhold kommer til udtryk ved at de hver is�r tolker p� deltagerens adf�rd og kommer med deres bud p� dels hvad deltagerens utryghed skyldes, dels hvordan de skal give feedback til vedkommende. Jeg oplever det s�dan at det i dette magtforhold er Lene som kommer til at fremst� i en merev�rdspol og Jette i en mindrev�rdspol, hvilket underst�tter mine tidligere refleksioner over hvem af dem der var ”lederen”. Men det er ikke s�dan at magtspillet er en bevidst og decideret ondskabsfuld begivenhed men alligevel fremst�r forholdet meget tydeligt for mig som tilskuer.

Magtspillet kommer ikke kun til udtryk gennem ord men i liges� h�j grad gennem deres kropssprog. For eksempel giver Lene i ovenst�ende citat udtryk for tvivl i forhold til Jettes tolkning ved at hun sender hende et meget tvivlende blik. P� samme m�de glatter Jette ud flere gange i forbindelse med at Lene enten s�r tvivl om hendes begrundelser eller er kommet med et modforslag. Den m�de hun glatter ud p� foreg�r dels verbalt men ogs� kropsligt ved at hun l�ner sig lidt tilbage, folder armene eller r�mmer sig efterf�lgende. P� nuv�rende tidspunkt er jeg ikke klar over hvad denne ”udglattenhed” er udtryk for. P� den ene side kan den opfattes som konfliktskyhed eller usikkerhed i forhold til (magt)forholdet til Lene, og p� den anden side kan den opfattes som �benhed over for nye tolkninger af situationen. Denne �benhed kan i s� fald h�nge sammen med at teamet i dette tilf�lde befinder sig i en brainstormagtig situation hvor de skal pr�ve at komme ind til kernen af problemet. P� grund af Jettes intuitive v�rem�de vil hun derfor ofte v�re den der kommer f�rst p� banen med forslag og alts� efterf�lgende udvise �benhed over for andre mulige tolkninger.

For det tredje er der den uklare beslutning Lene og Jette kommer frem til som l�sning p� problemet. I hvert fald st�r jeg tilbage med stor uklarhed om b�de hvem af dem der tager kontakt til deltageren og hvordan kontakten bliver iv�rksat. Som gengivet i ovenst�ende citat lyder den meget vage beslutning ”vi tager lige en f�ler”, og med mindre teamet kender hinanden utrolig godt s� mener jeg det er uklart hvordan det videre forl�b i denne sag skal forl�be. Jeg f�r en oplevelse af at denne uklare beslutning mere er udtryk for et konfliktudskydende kompromis som f�lge af ovenn�vnte magtforhold, snarere end det er et bud p� en velovervejet og konstruktiv l�sning.

Der var ellers mange gode overvejelser hos teamet op til den uklare afslutning. Der var ikke tale om at de spottede problemet og s� bare gik videre til n�ste punkt p� dagsordenen. De gav tid og plads til at pr�ve at forst� problemet og overveje forskellige l�sninger p� feedback til deltageren. P� den m�de fors�gte b�de Lene og Jette at tage h�nd om den svage deltager for at f� vedkommende p� rette kurs igen. For eksempel havde Lene nogle meget fornuftige og interessante overvejelser omkring den forstyrrelse det under alle omst�ndigheder vil medf�re n�r teamet g�r ind og konfronterer deltageren. Lene n�vnte s�ledes at det kunne v�re farligt at kommentere deltagerens frav�r fra massage�velsen, fordi hvis problemet netop havde noget at g�re med ikke at komme for t�t p�, s� ville det at snakke om ”at komme for t�t p�” i sig selv v�re at komme for t�t p�!

Deltagerindflydelse (sekvens 2)

Den n�ste sekvens jeg vil beskrive finder sted i slutningen af teamm�det, hvor jeg sp�rger teamet om min tilstedev�relse i undervisningen har v�ret for forstyrrende. Til det svarer Lene umiddelbart at det nok havde v�ret sv�rere at rumme hvis jeg havde v�ret til stede p� det forrige kursusforl�b som Lene havde v�ret med p�. Udover at de d�r havde brugt meget energi p� at lave dele af kurset om skulle de nemlig ogs� forholde sig til at f� sat en ny underviser ind i kurset. Derudover n�vnte de at anden del af kurset er pr�get af deltagerindflydelse i langt h�jere grad end f�rste del. B�de Lene og Jette mener at deltagerindflydelse kr�ver meget af teamet, hvilket f�lgende citat bevidner om:

Lene: Alts� der er sgu’ reel deltagerindflydelse, hvilket jeg i �vrigt synes er noget af det sv�reste at h�ndtere som underviser.

Jette: Du ved faktisk ikke hvad du ramler ind i.

Lene: Nej...og hvordan sikrer man at det er en deltagerindflydelse der ikke begr�nser sig til de to-tre stykker der sidder og r�ber. Fordi det er jo ikke n�dvendigvis mere demokratisk eller hensigtsm�ssigt eller noget som helst. (...) Men alts� jeg ved jo godt, jeg ved jo godt bagefter n�r man s� har f�et gjort noget ved det og kommer over den der hurdle, s� er det jo ogs� enormt tilfredsstillende ikk’.

Jette: Ja... men lige n�r man er i det s� er det ikke s�rlig sjovt.

Det er helt tydeligt at b�de Lene og Jette f�ler det som et meget stort pres og en k�mpe udfordring at arbejde med deltagerindflydelse p� kurset. De oplever det i hvert fald som en forstyrrelse af teamets arbejde; en forstyrrelse som p� en m�de er selvskabt eftersom det ligger som en bevidst hensigtserkl�ring for kurset og samtidig er en n�dvendighed for overhovedet at skabe udvikling p� deltagersiden. Men som Jette udtrykker det s� er det ikke s�rlig sjovt n�r man st�r midt i det. For udover at det kr�ver �get opm�rksomhed ved at underviserne skal v�re i stand til at g� ind og vurdere hvordan deltagerindflydelsen skal h�ndteres og hvilke konsekvenser det i s� fald vil have, skaber det ogs� en �get eksponering af det enkelte teammedlem. Ikke alene skaber deltagerindflydelse et �get arbejdspres p� teamet, det medf�rer ogs� et psykisk pres p� den enkelte underviser. Dette aspekt er Lene og Jette imidlertid helt p� det rene med og vil da heller ikke have deltagerindflydelsen for enhver pris, hvilket Lene rammende udtrykker:

Lene: Vi skal jo ogs� s�rge for at vi...at instrukt�rerne kommer hele hjem, ikk’.

Jeg undrer mig imidlertid over at teamet ikke ogs� ser dette arbejde med deltagerindflydelse som en udfordrende m�de at l�re noget selv som underviser. De siger godt nok at det ikke er s� sjovt lige n�r de st�r midt i det, men samtidig at det er enormt tilfredsstillende bagefter. Jeg synes man skulle tage at se p� deltagerindflydelsen som en mulighed for selv at l�re noget som underviser, og at denne l�ring n�dvendigvis sker gennem en forstyrrelse der m�ske til tider ikke er lige nem at komme igennem. Men deres afsluttende bem�rkning vidner om at det ikke er teamets egen l�ring der er i fokus. For teamet g�lder det snarere om at komme igennem uden alt for stort besv�r!

Til slut p� m�det lavede vi en aftale om fotografering i undervisningen i morgen. Samtidig har jeg t�nkt p� at jeg eventuelt kunne supplere fotograferingen med illustrationer og tegninger.

I forhold til teamets eget l�ringsbegreb t�nker jeg p� om de selv er blevet tilpas forstyrret i undervisningen. Jeg kunne eventuelt g� ind ved hj�lp af deres egne begreber og se p� hvordan de vil se p� de stille personer. Hvordan modtager teamet feedback?

Under middagen observerede jeg en af de stille personer i en situation hvor hun var mere aktiv. Jeg t�nkte bagefter over forskellene p� i hvilke situationer man siger noget eller ikke noget., samt om selve det overhovedet at iagttage stille personer.

Toppen af siden


� 2000 Torben Heikel Vinther. Alle rettigheder forbeholdes.