2.3.              Tirsdag

Forhandlingsteori 1 og 2

Efter at Lene har repeteret g�rsdagens h�ndelser under punktet ”Bakspejlet” sp�rger hun om det er i orden at jeg tager nogle polaroidbilleder til brug i dialogen med teamet om aftenen. Deltagerne accepterer det men der er dog en der sp�rger om de f�r billederne bagefter, hvilket jeg dog ikke kan love dem. En anden synes det nok kommer til at virke forstyrrende men at det er i orden. Vi aftaler at jeg pr�ver at tage nogle billeder og at vi ser hvad der s� sker.

Lene starter sit opl�g om forhandlingsteori, hvor hun p� en flipover har skrevet fire ting som er g�ldende i forbindelse med interessebestemt forhandling:

1)      Hold person og problem adskilt.

2)      Interesser – ikke standpunkter.

3)      Find flere forslag.

4)      Objektive kriterier.

Jette tager sig af det f�rste punkt og forklarer at det handler om at skelne mellem forhold (om der er tillid eller mistillid) og indhold (om man er enig eller uenig). Jette tegner et skema med forhold og indhold p� hver sin akse og inviterer deltagerne til at v�re med til at udfylde skemaet. Skemaet udfyldes alts� i f�llesskab ved at Jette sp�rger deltagerne, men Jette omformulerer deltagernes ord til sine egne. P� den m�de f�r hun dels involveret deltagerne i processen, dels sikret at det er de ’rigtige’ ord der kommer frem. Det giver mig en f�lelse af at det hele er fastlagt p� forh�nd, og at det vigtigste ikke er at deltagerne er med til at lave skemaet, men derimod at teamet f�r vist en flot model. Det er for mig at se et udtryk for en pseudo-deltagerindflydelse hvor svaret er givet p� forh�nd.

I forbindelse med at Lene gennemg�r det n�ste punkt ”interesser – ikke standpunkter” sp�rger hun en af de stille deltagere om hun vil sige noget, hvilket hun imidlertid ikke har lyst til. Gennemgangen af punkterne bliver dern�st afbrudt af en �velse om aktive sp�rgsm�l, hvor deltagerne f�r udleveret et papir med forklaringer og eksempler som de skal g� sammen og �ve to og to.

Imens tager jeg billede 1 af Lene og Jette der snakker sammen om at Jette kunne lave en mental �velse med deltagerne. Lene siger at de jo liges� godt kan udnytte at Jette har kendskab til NLP i forhold til m�den at stille sp�rgsm�l. Jeg kommenterer at jeg netop har observeret nogle af deltagerne som har en lidt ironisk distance til m�den at stille sp�rgsm�l p� ud fra det uddelte papir. Teamets reaktion p� det er at s�dan vil der altid v�re nogen der reagerer. Jeg f�r en f�lelse af at jeg har form�et at p�virke teamet p� en konstruktiv m�de i denne pause, dels ved at tage billedet, dels ved at jeg blandede mig i deres diskussion. Derfor sp�rger jeg Lene og Jette om de har noget imod at jeg i n�ste pause optager samtalen p� b�nd, s� jeg bedre kan genskabe situationen senere. Det har teamet heldigvis ikke noget imod n�r blot det kun er i pauserne jeg optager.

�velse i aktiv lytning

Tilbage i plenum fort�ller Jette uddybende om aktiv lytning som deltagerne netop har v�ret ude at �ve to og to. Hun kommer blandt andet ind p� at man skal fors�ge at forst� modpartens tankegang, fornemme f�lelser, bruge sine sanser og f� modparten til at udtrykke sig klart. Imens spekulerer jeg over hvorfor Jette ikke laver en �velse der illustrerer pointerne i aktiv lytning, is�r set i lyset af at teamet i den forrige pause jo netop snakkede om at lave en mental �velse.

Jette kommer ind p� betydningen af at man som forhandler fors�ger at skabe sig et kort over verden hos modparten. Dette udvikler sig til en energifuld diskussion om at give feedback i forhold til dagligdags problemer fra deltagernes arbejdspladser. I den forbindelse taler Jette nu direkte til deltagernes jobfunktion og ansvar som tillidsrepr�sentanter: ”I skal sgu’ sige hvordan I f�ler nogle ting!”.

Jeg tager billede 2 under ovenn�vnte diskussion i plenum. Det medf�rer tydelige reaktioner fra deltagerne p� grund af at kameraet larmer meget. P� den m�de kommer jeg ufrivilligt til at forstyrre undervisningssituationen lidt for meget, og jeg bliver da ogs� selv forskr�kket og pinlig ber�rt. Dem der sidder over for mig smiler godt nok, mens min sidemand spontant giver lyd fra sig - p� en gang overraskende men ogs� med foragt i stemmen. I den efterf�lgende pause snakker jeg l�st med nogle af deltagerne om den i�refaldende fotografering. En af deltagerne kommenterer ironisk: ”Det er vel nok et dejligt stille kamera du har der!”. Ret hurtigt beslutter jeg mig for ikke at tage flere billeder i undervisningen. Jeg �nsker ikke at forstyrre s� meget – hverken kurset eller mig selv.

Forhandlingsteori 3 og 4

Efter pausen tager Jette fat p� forhandlingsteoriens punkt 3 om at finde flere l�sninger. Hun lister nogle forskellige metoder op p� flipoveren, hvorefter en deltager sp�rger ud i undervisningslokalet om der er nogen der har erfaringer med brainstorming sammen med modparten i en forhandling. Lene melder sig meget hurtigt og fort�ller om en oplevelse hun selv har haft. P� sp�rgsm�l fra deltagerne er det b�de Lene og Jette der kommer med kommenterer, selvom det er Jette der st�r op og p� en m�de er den der er ansvarlig for dette punkt. Dette var ikke tilf�ldet under det forrige punkt omkring aktiv lytning og kommunikation, men det skyldes formodentlig en forskel p� Lene og Jettes styrker og svagheder som s�ledes kommer til udtryk her. Til sidst fort�ller Lene om objektive kriterier.

Forhandlingsbeskrivelser

I frokostpausen holder Lene og Jette m�de i kursuslokalet hvor de blandt andet skal udv�lge en forhandlingssituation blandt deltagernes egne beskrivelser. Jeg g�r lidt rundt i starten og tager billede 3 og 4. F�r teamet g�r i gang med at finde en brugbar forhandlingsbeskrivelse afg�r de f�rst hvem der tager hvilken gruppe og kommer p� den m�de automatisk ind p� en af deltagerne. Deltageren snakker hyppigt om sine aversioner til begrebet Den L�rende Organisation (DLO) og har ogs� �bnet op for nogle problemer i forhold til sit privatliv. Lene og Jette er lidt i tvivl om hvordan de skal h�ndtere denne person i forhold til hvem af dem der tager personens gruppe. Det ender med at Jette tager hendes gruppe selvom DLO er en af Jettes k�pheste qua sit arbejde med det til daglig og sin egenskab som NLP-instrukt�r.

Derefter er der lang stilhed hvor teamet l�ser deltagernes beskrivelser af en konkret forhandlingssituation. Jeg tager billede 5 og spekulerer imens over hvilke kriterier de v�lger ud fra. Lene og Jette synes det er sv�rere at finde en forhandlingsbeskrivelse end det plejer at v�re. De forklarer mig at det er sv�rt at finde et sp�ndingsfelt i nogle af beskrivelserne, og Jette siger direkte at der ikke er nok k�d p�.

Efter frokosten informerer Lene om at teamet har udvalgt to beskrivelser og sp�rger efterf�lgende om de implicerede personer har lyst til at det bliver dem, hvilket de ikke har noget imod. Lene og Jette tager hver deres gruppe og instruerer dem i forhandlingsbeskrivelsen. Jeg bliver sammen med Lenes gruppe som efter instruktionen fordeler rollerne imellem deltagerne s� der b�de er akt�rer og observat�rer. Forhandlings�velsen starter og Lene observerer og blander sig kun til sidst. Efter �velsen g�r Lene sammen med forhandlerne som giver feedback til hinanden efter r�kkef�lgen ”hvad gik godt?”, ”hvad var sv�rt?” og ”hvad vil I gerne have feedback p�?”. Lene sp�rger ind til hver enkelt ud fra de n�vnte sp�rgsm�l. N�r �n har v�ret igennem, repeterer Lene det vedkommende har bedt om at f� feedback p�. Lene sp�rger ind til hvordan de selv har oplevet det de selv bringer p� banen.

Efter runden giver hver enkelt feedback til de tre andre. Efter en pause samles begge grupper i plenum, hvor Jette styrer slagets gang og de to grupper freml�gger hvad de har l�rt. Efter opsamlingen bliver deltagerne bedt om at g� ud af lokalet og skrive dagbog i en halv time, hvorefter Lene og Jette har arrangeret en quiz.

Samv�rsregler (sekvens 3)

Under en tidligere pause i l�bet af dagen var jeg som n�vnt kommet p� den id� at jeg kunne optage teamets dialog i pauserne p� b�ndoptageren (side 28). Denne id� f�lger jeg derfor op nu hvor vi er ved slutningen af dagens program. Deltagerne er ude og skrive i dagbog og Lene og Jette er ved at f� styr p� tingene til den efterf�lgende quiz f�r aftensmaden. Jette synes ikke de skal fordre deltagerne med mere men mener dog at de skal holde �je med en deltager der tilsyneladende ikke har det s�rlig godt med at hun skal v�re akt�r p� n�ste dags forhandlings�velse. I det hele taget er teamet som s� mange gange f�r meget opm�rksom p� de s�kaldt svage deltagere og overvejer hvordan de skal f� dem p� ret kurs igen, s� de kan tage hjem i morgen med en positiv oplevelse. Teamet overvejer lidt hvordan de kan s�tte ind over for de p�g�ldende deltagere samtidig med at de er bevidst om at de ikke skal s�tte en hel masse i gang p� det her sene tidspunkt hvor mange er tr�tte. Jette foresl�r at det nok ikke skal v�re mere end en kollektiv stemningstilkendegivelse hvor der overordnet bliver taget stilling til hvordan det g�r og hvad der er n�et indtil nu. Lene nikker og sp�rger om Jette vil g� ind og g�re det, hvilket Jette siger ja til med det samme.

Lige efter at denne beslutning er vedtaget t�nker Lene videre og kommer ind p� at de ikke har v�ret inde p� spilleregler p� dette kurset og at det m�ske ogs� var en mulighed for at st�tte op om de svage deltagere. Lene l�gger denne id� meget �bent ud til overvejelse med Jette, dog med et konkret forslag til hvordan det praktisk kan formidles. Jette fanger ideen lynhurtigt og et �jeblik efter har teamet udbygget den forrige beslutning til en i mine �jne bedre l�sning. Jeg slukker b�ndoptageren da pausen er slut og deltagerne begynder at komme ind i lokalet igen.

Hele denne dialog tog h�jst 2 minutter og viser efter min opfattelse teamets evne til dels at udnytte hinandens observationer af deltagerne, dels at udnytte de korte pauser til at finde frem til en konstruktiv l�sning p� de observerede problemer. M�den de kommer frem til beslutningerne p� er ikke pr�get af samme magtspil som jeg var vidne til p� teamm�det den f�rste aften (side 25), men har snarere karakter af en mere ligev�rdig dialog. Dialogen er konstruktiv p� den m�de at b�de Lene og Jette form�r at spille ind i feltet med umiddelbare ideer til l�sning af udfordringen som i dette tilf�lde f�rer til en bedre beslutning end den f�rste, om end ingen af l�sningerne er helt klare for mig. Men her m� jeg nok affinde mig med at teamet i denne situation er mere inde i det faglige stof og kender hinanden nok til at vide hvad der ligger af handling i de forskellige beslutninger.

Efter at deltagerne har haft tid til at skrive i deres dagbog samles de igen til en quiz, hvor der i en anderledes ramme bliver leget og grinet over to forhandlingssituationer. Deltagerne skal improvisere to og to over t�nkte situationer og m� bruge forskellige kreative remedier som ligger fremme p� bordet. Hele stilen er ligesom et underholdningsprogram i fjernsynet og de fleste ser ogs� ud til at more sig. Dog er der en af deltagerne der forlader lokalet midt under quizzen uden forklaring. Det er den samme deltager som ikke ville v�re med til massage�velsen.

Da quizzen er slut er der en lille pause hvor jeg igen t�nder for b�ndoptageren mens teamet forbereder �velsen omkring spilleregler - eller samv�rsregler som de nu kalder det. Igen foreg�r tingene lynhurtigt for der er ikke lang tid til at deltagerne kommer ind igen:

Jette: K�rer vi en halv time i gruppen?

Lene: Ja f�rst fem minutter individuelt ”hvad er vigtigt for mig for at jeg kan l�re noget?” (Jette skriver p� flipover). Og begrundelsen er at ”nu har vi v�ret sammen i halvandet d�gn og vi skal v�re sammen i morgen igen plus fire dage senere. S� I har nogle erfaringer med hinanden, men det er vigtigt lige at f� snakket om hvad er vigtigt for den enkelte for at kunne l�re noget, hvad skal der til?”.

Derefter kommer deltagerne tilbage og Jette pr�senterer �velsen med samv�rsregler, hvorefter deltagerne g�r ud i de respektive grupper i en halv time. Imens bliver jeg sammen med teamet som forklarer hvordan og hvorfor denne �velse kom p� plads. P� den m�de f�r jeg teamets egne forklaringer og refleksioner over egen handling. Lene forklarer at samv�rsreglerne kom til at ligge d�r fordi der for det f�rste var tid til det og for det andet fordi det p� grund af situationen var hensigtsm�ssigt at tage det op. Jettes observationer af de svage deltagere gjorde det med andre ord n�dvendigt at g�re noget ved det inden dagen var omme, s� de ikke skulle g� og blive endnu mere utrygge end de er i forvejen. S� udover at det er godt for alle deltagerne og kurset som helhed at der bliver diskuteret samv�rsregler, s� har �velsen helt klart ogs� til form�l at f� de stille deltagere mere med p� banen. Men stadigv�k er det helt op til grupperne og den enkelte deltager at f� sagt de ting som er vigtige for at man kan l�re noget. Den proces mener Lene ikke teamet kan g�re ret meget mere ved men n�r det er sagt s� har hun ogs� tiltro til at de nok skal klare det:

Lene: Nej men eller ogs� s� tror jeg m�ske at de godt kan finde ud af at sige til hinanden ”jamen det er vigtigt for mig...” hvad det nu end er. Og n�r de andre h�rer nogen sige ”jamen det er vigtigt for mig at der er tryghed i gruppen og plads til at dumme sig”, s� er de jo ogs� s� tilpas b�de intelligente og f�lsomme til at de godt er klar over at det skal vi lige t�nke p�. S� det tror jeg p� at det kan l�se situationen.

S�ledes giver teamet udtryk for at de tror p� at interaktion med �velse kan l�se et problem og f� inddraget svage personer. Men det kr�ver stadig aktiv handling fra alle deltagerne men det viser teamet ogs� af ovenst�ende citat at de har tillid til.

Alt i alt synes jeg det var berigende at optage teamets dialog i pauserne p� b�nd, selvom det ogs� kr�vede overskud fra min side hvis jeg ogs� skulle kunne stille sp�rgsm�l til det der skete. Det var is�r interessant at f� et klarere billede af b�de teamets evne til refleksion i handling og refleksion over handling ved henholdsvis situationen omkring �ndring og videreudvikling af beslutning, og situationen omkring teamets itales�ttelse af egen handling over for mig. Det viser for mig at de er meget bevidste om hvad de g�r og at de er i stand til at handle mere eller mindre instinktivt i situationen hvor tingene g�r st�rkt. Endelig synes jeg at det de kom frem til var en god l�sning som gav deltagerne mulighed for selv at styre hvor meget de vil komme p� banen med det de har behov for. P� den m�de kan man sige at teamet i f�llesskab udviklede en metode til tilpas forstyrrelse af deltagerne.

Efter at deltagerne har v�ret ude i grupperne bliver de forskellige samv�rsregler pr�senteret i plenum. En deltager sp�rger til deltageren der forlod quizzen og som stadig ikke er kommet tilbage. Teamet forklarer at deltageren var n�dt til at ringe hjem. Teamet opfordrer dog til at dem der har hotelv�relse i n�rheden af hende kigger til hende.

Toppen af siden