2.4.              Andet teamm�de

Bakspejl (sekvens 4)

Denne lille sekvens bidrager til billedet af det tidligere omtalte magtforhold som jeg oplever eksisterer mellem Lene og Jette. Situationen er meget banal men alligevel (eller m�ske netop derfor) synes jeg den giver et godt billede af dette magtforhold. Indholdet i dialogen mellem Lene og Jette drejer sig om detailplanl�gningen af Bakspejlet som er et refleksionspunkt den n�ste dag. Lene indleder med at forklare at da bakspejlspunktet var p� i morges havde hun f�et formuleret opgaven lidt anderledes end planlagt. Jette er enig og supplerer med at formuleringen var blevet lidt kort, hvorfor hun efterf�lgende havde haft lidt sv�rt ved at f� skrevet deltagernes refleksioner ned. Jette forholder sig ikke til om indholdet i Lenes forkortede formulering er godt eller skidt men derimod hvilken konsekvens det havde i situationen. Lene forts�tter derimod sin tanker�kke ved at komme ind p� at den m�de hun fik formidlet bakspejlet p� var mere vurderende og f�lelsespr�get, hvilket hun synes kunne v�re konstruktivt at forts�tte med:

Lene: Men vi vil m�ske have lidt ud af hvis vi i morgen s� pr�ver at sige til dem: ”Tre ting som du oplevede som v�sentligt i g�r”.

Jette f�lger Lenes forslag op:

Jette: Mja...ja ”som du oplevede i g�r” eller ”som du l�rte af v�sentlige ting i g�r”. Alts� jeg oplevede at kagen var d�rlig eller hvad l�rte jeg i g�r af vigtige ting...om mig selv eller andre...alts� fagligt, personligt, socialt eller...s� det ikke bare er en oplevelse men men...

Lene ser bet�nksom ud og siger ikke rigtig noget hvorp� Jette f�lger op ved at glatte ud og foresl� at de pr�ver det af p� Lenes m�de. Lene vil derimod gerne forklare yderligere hvorfor hun synes det kunne v�re godt at sp�rge til oplevelser frem for hvad deltagerne har l�rt. Resten af dialogen forl�ber s�ledes:

Lene: Der kan godt v�re oplevelser som er v�sentlige at f� frem t�nkte jeg p�, som ikke n�dvendigvis er noget de vil forbinde med at de har l�rt noget.

Jette: Ok.

Lene: Alts� hvis der er et eller andet, der har betydet meget for dem eller...

Jette: Ja, men lad os da pr�ve alts�...

Lene: Alts� m�ske vil vi sn�vre det ind ved at sige ”som du l�rte i g�r”.

Jette: Lad os bare bruge det der og s� ser vi hvad der sker. ”Tre ting som du oplevede som v�sentligt i g�r” (r�mmer sig mens hun skriver ned i sine papirer).

For mig er det helt tydeligt at Jette bliver en smule irriteret over at Lene bliver ved med at argumentere for hvorfor hendes formulering er bedre end det de oprindelig havde planlagt. Jettes reaktion er ligesom andre gange pr�get af en udglattende facon der p� en gang signalerer konfliktskyhed og �benhed. Hun er i hvert fald ikke bange for at pr�ve en ny formulering af men s�tningen beh�ves ikke blive vendt og drejet hele tiden som Lene giver udtryk for. Jette taler tydeligt for at de bare skal pr�ve det og se hvad der sker. Lene derimod vil tydeligvis gerne v�re mere sikker p� at det nu ogs� er en god id� at k�re videre med hendes formulering. Jeg tror ikke Lene reagerer s�dan for at f� ret, men derimod fordi hun har behov for at t�nke det helt igennem f�r hende og Jette begynder at �ndre p� tingene. Det er et eksempel p� forskellen mellem Lenes og Jettes m�de at gribe tingene an p�. Lene er her den rationelle t�nker mens Jette repr�senterer en mere intuitiv f�ler.

N�r alt kommer til alt s� har denne forskel mellem Lene og Jette betydning for hvem der kommer til at definere indholdet i den faglige diskussion, og dermed indvirker det ogs� p� magtforholdet imellem dem. Selvom jeg hverken till�gger Lene eller Jette nogle skjulte hensigter med bevidst at definere virkeligheden p� bekostning af den anden, s� ender denne sekvens alligevel med et sn�rt af irritation fra Jettes side. Irritationen kommer til udtryk ved en meget bestemt r�mmen.

Planl�gning (sekvens 5)

Derefter g�r teamet over til at planl�gge n�ste dags forhandlings�velse ud fra en deltagers beskrivelse af en konkret l�nforhandlingssituation. Jette l�gger ud med at overs�tte deltagerens beskrivelse til en mulig �velsessituation ved at definere nogle forskellige forhandlerroller. Samtidig f�r hun flettet noget forhandlingsteori ind i �velsen som teamet har haft p� programmet i l�bet af dagen s� det ogs� fra den vinkel bliver relevant for deltagerne. Imens lytter Lene opm�rksomt til og nikker en gang imellem. P� et tidspunkt kommer Lene dog med et forbehold om at �velsen ikke skal v�re en n�jagtig kopi af deltagerens beskrivelse fordi den p�g�ldende deltager selv er til stede for at forhandle sin egen l�n. Det godtager Jette men lidt efter kommer de alligevel frem til at det m�ske ikke er s� urealistisk at �velsen skildrer en l�nforhandling hvor en tillidsmand forhandler sin egen l�n. P� den m�de kommer deltagerne ogs� til at forholde �velsen til deres egen arbejdssituation:

Lene: Det er jo ikke nogen urealistisk situation, jeg mener efterh�nden som de kommer til at forhandle ny l�n mere og mere, s� vil det jo v�re s�dan at de kommer til at sidde sammen med, alts� at de kommer til at forhandle deres egen l�n. Det er jo s� typisk samtidig med at de s� forhandler till�g til nogle andre kollegaer men det kan jo ikke v�re s�dan at man s� som tillidsrepr�sentant s� siger ”jeg vil ikke forhandle min egen l�n”. Jeg mener, s�dan fungerer systemet alts� ikke.

Ovenst�ende beskrivelse og citat fra teamets planl�gning vidner om at Lene og Jette er meget bevidste om deltagernes baggrund og hverdag. For det f�rste tager forhandlings�velserne direkte udgangspunkt i nogle af deltagernes egne forhandlingsbeskrivelser, hvorved deres hverdagserfaringer bliver draget direkte ind i kurset. For det andet bearbejder teamet disse forhandlingsbeskrivelser s� de passer ind i den �vrige undervisning ved at koble relevant teori p� indholdet uden at �ve un�dig vold mod beskrivelsernes s�rkende. Efter at Lene og Jette er kommet frem til den endelige model for morgendagens forhandlings�velse sp�rger jeg dem hvordan de kommer fra deltagerbeskrivelse til forhandlings�velse:

Jette: Vi tager noget af det, grundelementerne i den, men...alts� det der er beskrevet i den, det er simpelthen det der med at den der person kommer ind og skal forhandle sin egen l�n og bliver m�dt med at NN rammer hende personligt. ”Synes du det er noget?” eller ”Det er da ikke noget v�rd”. Hvor hun s� simpelthen bliver s� rasende p� hende, s� hun n�r ingen vegne ved at hun n�rmest sm�kker med d�ren. Og hvis vi bare tager den, s� n�r vi jo ikke videre. S� det vi pr�ver p� det er lige at f� nogen ting fyldt p� som kan give en forhandling.

THV: I bruger den bare som udgangspunkt?

Lene: Ja, alts� det er jo ogs� lidt...man kan jo sige vi...jeg ved ikke om vi i den f�rste situation holder os lidt mere t�t til, men alligevel g�r vi ind og siger ”vi tager selve stedet”, tid og sted og emne for forhandling og s�dan noget, men vi g�r jo s� ind og sk�r der hvor vi kan se, hvad blev der s� faktisk gjort. S� l�fter vi den ud af den konkrete sammenh�ng. Og vi g�r...i den forhandling i dag er vi jo heller ikke g�et ind og sagt ”de personer der sidder om bordet er s�dan og s�dan”.

Jette: Der spiller de sig selv p� en eller anden m�de.

Jeg ser denne arbejdsm�de som en styrke i bestr�belsen p� at skabe samspil mellem kurset og deltagernes respektive hverdag p� arbejdspladsen ved p� denne m�de at bringe teori og empiri sammen. Det er efter min opfattelse en glimrende m�de at bearbejde individuelle erfaringer kollektivt gennem casebeskrivelser.

Teamdynamik (sekvens 6)

I slutningen af teamm�det viser jeg nogle af de billeder jeg tog af teamet i l�bet af dagen (billede 1-5) og vi kommer ind p� hvordan Lene og Jette bruger hinandens ressourcer og hvordan de i det hele taget arbejder sammen. Jette l�gger ud med at fort�lle at deres samarbejdsform ikke er noget de aftaler fra gang til gang men blot er noget de g�r. Lene bakker Jette udtalelse op men uddyber at de har en forl�bsbeskrivelse fra et tidligere kursus som de g�r igennem inden kurset. Ud fra den aftaler de hvem der forbereder hvilke punkter, s�ledes at kursets f�rste dag ligger rimelig fast. S� kan det godt v�re at de hen af vejen bytter rundt p� nogle ting hvis det passer bedre til den konkrete situation.

Det er ikke s�dan at vi taler direkte ud fra de forskellige billeder men de tjener som �bning til at snakke om Lene og Jettes samarbejde. Jeg sp�rger hvordan deres forskellige styrker kommer p� banen og henviser til en situation tidligere p� dagen hvor de snakkede om at lave en mental �velse. Lene forklarer at de i den situation vurderede at de havde tid til at lave en lille �velse med deltagerne hvor Jette kunne inddrage sin erfaring som NLP-instrukt�r. Jette supplerer med at de andre gange kan bytte rundt p� opl�ggene hvis en af dem for eksempel ikke f�ler sig helt sikker p� det. I s�danne situationer bytter de rundt s� vedkommende kan se hvordan den anden b�rer sig ad, og bagefter snakker de om hvad forskellen var.

Jette: Jeg tror ogs� det er noget af det vi g�r nu. Vi g�r pingpong. Vi g�r p� hver vores m�de og vi skaber en vekselvirkning p� i m�den at g�re det p� men ogs� i, hvad skal man sige, i energifeltet. Alts� der sker noget skift p� det ogs� ikk'.

Lene: Alts� det vi s� meget g�r, det er s� at g� ind og sige "hvor er vi nu og hvor skal vi hen?"

Jette: Hvad har du oplevet og hvad har jeg oplevet? Har vi t�ndt noget hos deltagerne, som g�r at vi nu skal skifte kurs.

Ud fra deres egne udsagn at d�mme g�r Lene og Jette meget ud af at udnytte hinandens ressourcer og iagttage hvordan de hver is�r griber tingene an. P� den m�de giver de udtryk for at de b�de skaber variation i undervisningen og ikke mindst l�rer meget af hinanden ved at supervisere og snakke om undervisningen efterf�lgende. Udover at udnytte hinandens ressourcer til at g�re undervisningen bedre kommer Lene ogs� ind p� at de dr�fter hinandens observationer af deltagerne. For som n�vnt flere gange tidligere s� har b�de Lene og Jette meget fokus p� forholdet til og mellem deltagerne – navnlig de svage af dem:

Lene: Ogs� lidt det...det kan man m�ske nogen gange, det ved jeg ikke om vi dyrker for meget, men vi pr�ver s�dan lidt at holde �je med de enkelte deltagere, og s� lige overveje at tage den der lille kontakt til den enkelte af dem, hvis der er nogen ting.

THV: Nogen der ikke siger s� meget?

Lene: Nogen der ikke siger s� meget, nogen der m�ske virker som om de er st�et af.

Jette: S� alts� fra vores led synes jeg ogs� der er en vis omsorg. Alts� vi vil gerne l�re dem noget, men vi er ogs� ansvarlige for at de ikke bare bliver puttet ud i noget og s� lader vi dem falde. Alts� der er ingen der g�r fra vores kurser uden vi har sikret os at de ikke er i en positiv proces. Alts� vi sender aldrig nogen hjem hvor vi har �bnet hele skidtet og s� bare ladet dem g� ud af d�ren. Det g�r vi ikke. Ligesom at v�re sikre p� at vi har dem og afleverer dem p�nt igen. Det kan godt v�re at nogen er i gang med nogen overvejelser om nogle �ndringer og har haft nogen aha-oplevelser, men de er klar til at g� ud af d�ren.

Her til sidst kommer Jette ind p� en af begrundelserne for hvorfor teamet tilsyneladende g�r s� meget op i at fokusere p� de svage deltagere. For teamet er det vigtigt at alle deltagere har en positiv oplevelse med sig hjem. Denne oplevelse pr�ver teamet dels at skabe gennem undervisningen, dels gennem st�tte til de deltagere som f�ler sig usikre. Usikkerheden kan skyldes mange ting. Det kan for eksempel v�re �velserne, teorien eller i det hele taget det at v�re v�k fra de vante rammer, familie og arbejde. Men for teamet hersker der hele tiden en balance for hvor meget de skal g� ind og p�virke den enkelte deltager for at f� vedkommende p� ret kurs igen. S�ledes g�lder det om at foretage en tilpas forstyrrelse af deltagerne.

Forstyrrelse 1 (sekvens 7)

Som den sidste ting p� m�det sp�rger jeg teamet hvordan de ser sig selv i forhold til deres eget l�ringsbegreb om forstyrrelse, tid og k�rlighed. Da ingen af dem svarer lige med det samme sp�rger jeg direkte: ”Er I blevet forstyrret?”. De virker begge to lidt t�vende men Jette bryder tavsheden ved at komme ind p� at den st�rste forstyrrelse var da de m�dte hinanden f�rste gang. D�r blev de forstyrret i m�den at v�re underviser p�. I starten ”snusede” de efter om det overhovedet var noget de havde lyst til at blive forstyrret af – alts� om de kunne arbejde sammen. Det var en slags unders�gelse af hvor meget k�rlighed der var til stede imellem dem. Da de siden hen fandt ud af at der var k�rlighed og tryghed til stede, vidste de hvor de havde hinanden. De har fundet ud af at de ikke beh�ver at bekymre sig om deres egen m�de at g�re tingene p�:

Jette: Jeg kan rent faktisk kvaje mig. Der er en der samler mig op bagefter.

Jette forts�tter med at fort�lle at der ikke er nogen grund til at opstille forsvar mod hinanden, og de kan med egne ord ”l�gge v�bnene”. S�ledes skabte de fra start en indbyrdes kontrakt som de nu kan handle inden for som undervisere og medmennesker. Det giver dem frihed til at udfolde sig individuelt og kollektivt ved at turde kaste ting op i luften og vende og dreje det, for p� den m�de at udvikle deres arbejde med kurset.

Jeg drejer mit sp�rgsm�l hen p� hvad teamet kan l�re af deltagerne:

Lene: Alts� det er m�ske sv�rt lige at sige hvad vi har l�rt af dem vi har v�ret sammen med nu her, men du har s� h�rt os snakke en hel del, hvor vi jo tit er tilbage i nogle af de andre kurser vi har lavet...og sige hvad var det nu vi lavede og hvordan var det at det udviklede sig. Det er meget s�dan nogen af de der situationer hvor en deltager g�r ind og pr�ver �n af som underviser og udfordrer �n. M�ske stiller sp�rgsm�lstegn... G�r de det ved ens autoritet selvf�lgelig.

Lene siger at de ikke direkte har l�rt noget af de konkrete deltagere som har v�ret p� kurset men snarere af de forskellige situationer som er opst�et imellem deltagerne og teamet. Jette giver et eksempel fra dette kursus, hvor der er en deltager der hele tiden kommenterer og associerer nogle termer fra Den L�rende Organisation, som navnlig Jette bruger i sin egenskab af at v�re uddannet NLP-instrukt�r. Jeg sp�rger ind til den p�g�ldende situation:

THV: Du lader dig ikke forstyrre s�dan �benlyst eller hvad skal man sige?

Jette: Nej alts�...nej det n�rer mig ikke, men jeg er bare opm�rksom p� at hvis jeg ikke passer p�, s� cutter hun. Alts� fordi s� lukker hun fuldst�ndig af. S� jeg bliver n�dt til at l�gge niveauet et andet sted. Jeg kan simpelthen k�re hende over. Min holdning er, at det er simpelthen nogen...ja noget forsvar, noget oplevet, noget misforst�et. S� d�r er det en af de ting hvor jeg skal sige, der kunne vi g� ind og diskutere hvorn�r er det jeg skal sige noget, hvorn�r er det Lene der skal sige noget. For det kan godt v�re at Lene siger de samme ting, men de kommer fra hende og det bliver modtaget anderledes.

If�lge Jette er det alts� den p�g�ldende deltager der opstiller et forsvar eller har misforst�et noget om det konkrete emne – og ikke teamet der er galt p� den! Derfor lader teamet sig heller ikke forstyrre af denne deltager men tager derimod bestik af situationen for ikke at irritere deltageren yderligere. Det er ikke ligegyldigt om det er Jette eller Lene der siger tingene.

Teamets opm�rksomhed er rettet mod deltagerne men uden at deltagernes reaktioner og handlinger bliver oplevet som forstyrrende hos teamet. Men det er ikke altid at fokus har v�ret p� deltagerne hvilket nedenst�ende citat vidner om:

Jette: Alts� jeg bruger krudt p� at kalibrere med folk, se hvad der sker, hvor er de, er de nede, er de i t�nkepause, hvad sker der, er der nogen der hopper i stolene n�r vi siger et eller andet. Og s� kan jeg selvf�lgelig ogs� g�re s�dan "sig noget". Men s�dan var det ikke altid. Jeg kan huske da vi startede f�rste gang med al s�dan noget. Hold op mand der havde jeg i hvert fald ikke tid til at kigge p� de der deltagere. S� var det kun indholdet "hvad skal jeg sige nu, hvilken overhead skal jeg tage frem?".

Lene: Men s�dan er det jo alts�...s� i starten var man meget fokuseret p� selv at f� sagt sine ting, og der tror jeg da nok at denne form at lave kurser p� er jo v�sentlig mere kr�vende. Fordi du laver ogs� den type opl�g ind i mellem, men samtidig er det noget med at have en enorm opm�rksomhed p� de der deltagere, og g� ind og se hvad har de behov for nu.

Selvom der har v�ret en udvikling i fokus fra fagligt indhold til forholdet til deltagerne, s� er det ikke noget teamet f�ler sig mere forstyrret af. Teamet lader sig ikke forstyrre af deltagernes adf�rd p� kurset og det var mest i starten da Lene og Jette f�rste gang skulle arbejde sammen at de f�lte sig forstyrret. If�lge teamet er forstyrrelse noget man skal have lyst til og p� den m�de indikerer de indirekte at forstyrrelse er noget man selv kan styre. P� nuv�rende tidspunkt synes jeg det virker lidt uklart hvad Lene og Jette egentlig mener n�r de snakker om forstyrrelse i forhold til l�ring. Det virker i hvert fald som om der er forskel p� hvad ”forstyrrelse” d�kker over afh�ngigt af om det er i forhold til deltagerne eller teamet.

Toppen af siden