2.6.              Tredje teamm�de

Starten af det sidste teamm�de p� kurset bliver brugt til at se tilbage p� hvordan den sidste dag er g�et i de to grupper. Lene og Jette fort�ller hinanden hvordan de to forhandlinger er g�et og kommer efterh�nden frem til at diskutere det brev som deltagerne skal have tilsendt inden n�ste kursus. De f�r lagt nogle m�dedatoer hvor dette brev skal skrives og n�ste kursusdel tilrettel�gges. I den forbindelse sp�rger jeg om det ville v�re relevant at jeg deltog p� kursets anden del. Lene fort�ller i den forbindelse lidt om forskellene p� de to kurser og navnlig forskellen i m�den deltagerne har indflydelse p�. Det er som om teamet ikke rigtig vil tage stilling til om jeg m� v�re med eller ej, s� jeg gentager min motivation for at deltage. Aftalen bliver at b�de teamet og jeg t�nker over om jeg skal med p� anden del og at vi snakker sammen inden. I den forbindelse kommer jeg til at omtale teamets udtalelse om at deltagerindflydelse er sv�rt som v�rende en forstyrrelse af teamet. Det f�r Jette til at referere vores snak i g�r aftes om teamets l�ringsbegreb om forstyrrelse, og det er det den n�ste sekvens handler om.

Forstyrrelse 2 (sekvens 8)

Jette fort�ller at hun har t�nkt meget over vores snak om forstyrrelse siden i g�r aftes og overvejet hvorn�r teamet bliver forstyrret. Man kan sige at hun p� den m�de selv er blevet en smule forstyrret af at jeg har bragt det p� banen. I hvert fald har jeg f�et sat nogle tanker i gang hos hende som g�r at hun reflekterer over sin og teamets praksis:

Jette: Alts� jeg oplever ikke jeg lader mig forstyrre s� meget af deltagerne, men vi kan godt forstyrres, vi kan godt forstyrre hinanden, men jeg oplever ikke det er i de her seancer jeg s�ger forstyrrelsen. S� det er i et andet forum. Det er m�ske n�r vi er p� instrukt�rweekend eller n�r jeg selv er ude at blive uddannet til et eller andet. S� er det ok med forstyrrelsen. Men der er i hvert fald for mig en vis blondekant for hvor meget jeg vil forstyrres n�r jeg er p� her, fordi der skal leveres en vare til en vis kvalitet. Det skal ikke bare blive...alts� g� i koma over al muligt, n�r der en der pludselig skejer ud over noget ikk’.

Det er en interessant udtalelse Jette kommer med her. I forhold til vores snak i g�r aftes om forstyrrelse, hvor det blandt andet kom frem at forstyrrelse er noget man skal have lyst til og selv kan styre, fremg�r det her lidt tydeligere hvad teamet mener med begrebet forstyrrelse. Det er i hvert fald tydeligt at Jette ikke har lyst til at blive forstyrret af deltagerne, og hvis hun skal forstyrres skal det v�re af Lene men ikke mens de er p� kursus.

Jette: Alts� for mig i hvert fald tror jeg, det vil ikke v�re lige det sted her hvor jeg til hver en pris ville, hvad skal man sige, bevidst offentligg�re forstyrrelsen. Jo til Lene, men s� vil det ske i lukkede rum her mellem os to. Det vil ikke ske i forhold til de andre.

Jette vil kun forstyrres n�r hun selv er deltager eller p� anden m�de ikke st�r som ansvarlig for undervisningen. Begrundelsen for denne ”tilbageholdelse” af forstyrrelse p� kurset er at Jette og Lene st�r som ansvarlige for at deltagerne f�r noget fagligt relevant med hjem – ”der skal leveres en vare til en vis kvalitet”.

At det ikke kun er et sp�rgsm�l om hvorvidt man som underviser har lyst til at blive forstyrret men ogs� bunder i en forventning om kvalitet i deltagernes udbytte, er et nyt aspekt i forst�elsen af teamets begreb om forstyrrelse. P� mig virker det som om at forstyrrelse af teamet bliver opfattet som noget negativt n�r det kommer fra deltagerne og positivt n�r det kommer fra kollegaerne.

I forbindelse med forstyrrelse i samv�ret med deltagerne kom Lene ind p� at hun mangler redskaber til at h�ndtere modstand:

Lene: ...Alts� hvad g�r vi n�r vi oplever modstand i rummet. Og hvor vi snakkede om, hvor jeg sagde til Jette ”jamen alts�, jeg ville v�re nysgerrig p� hvad du ville g�re”. Jeg havde haft en p� et kursus som jeg simpelthen bare synes sad s�dan ”hrmf” og ”kan du l�re mig noget?”...og ”jeg forst�r ikke hvad du siger” og s�dan noget ikk’. Og hvor vi s� snakkede om hvordan du med NLP-�jne ville se p� det og m�ske pr�ve at tackle det. S� der havde vi s�dan en lille overvejelse om at, hvis der nu kom s�dan noget ikk’, jamen at s� ville du pr�ve m�ske at g� ind og se hvordan du kunne tackle det. For der t�nkte jeg lidt p�, at jeg synes i hvert fald sidst jeg oplevede hende der, hvor jeg t�nkte ”puh, jeg kunne godt t�nke at have nogen redskaber til det” ikk’...

Det er alts� ikke s�dan at Lene og Jette fuldst�ndig ignorerer at der kan forekomme forstyrrelse fra deltagerne men de v�lger ikke at lade sig p�virke af det. Derimod vidner Lenes udtalelse om at de bruger tid p� at snakke sammen om hvordan de kan tackle forskellige situationer. Og der er Jettes erfaringer med NLP �jensynlig til stor gavn for dem begge. Senere siger Jette at noget af det hun efterh�nden har l�rt er at g� ind og sp�rge ind til problemet n�r en deltager begynder at g�re modstand. Dog er Lene og Jette ogs� opm�rksomme p� at det ikke er alt der n�dvendigvis skal sp�rges om eller kommenteres. P� den m�de er noget af initiativet og ansvaret lagt over p� deltagerne. For eksempel var g�rsdagens �velse omkring samv�rsregler (side 30) en m�de at give deltagerne mulighed for at komme af med frustrationer og bearbejde dem ude i grupperne.

Toppen af siden