5.1.              Feltet i fokus

Bourdieu mener at samfundet ikke skal forst�s ved individer men ved felter. Drivkraften i feltet er magt eller retten til at definere feltet, og denne ret afh�nger af hvilken position man som akt�r har i feltet. Et felt er et foranderligt omr�de i samfundet hvor mennesker og institutioner strides om noget, der er f�lles for dem. I relation til herv�rende empiri kan Organisationen betragtes som det overordnede magtfelt hvor de forskellige underviserteam udg�r nogle underfelter. Organisationen s�tter dagsordenen for teamets praksis i feltet i og med at det er Organisationen der definerer de objektive strukturer hvilket kursustyper, ans�ttelsesforhold og uddannelse for eksempel er et udtryk for. Disse objektive strukturer er p� �n gang en ramme for teamets udfoldelsesmuligheder samt en m�de hvorp� den tilsigtede kvalitet i for Organisationens virksomhed s�ges opn�et. De objektive strukturer kan ikke umiddelbart �ndres men teamets valg af undervisningsmetoder er i princippet fri n�r blot den anvendte metode lever op til den �nskede kvalitet for kurset og medf�rer den rette effekt for deltagerne.

Indenfor ethvert felt er der positioner som hver is�r angiver for eksempel en plads i det strukturelle hierarki der uv�gerligt opst�r og eksisterer i et underviserteam, og Bourdieu mener at man i analysesammenh�ng m� se feltet som et netv�rk af objektive relationer mellem forskellige positioner. En position er den plads i det formelle hierarki som struktureres af de objektive relationer mellem agenterne, eksempelvis om man er fastansat i Organisationen eller har et mere perifert tilh�rsforhold som udefrakommende underviser eller konsulent.

Hvordan man som underviser agerer i feltet og skaber sig mulighed for indflydelse afh�nger dels af den position man indtager indenfor de objektive strukturer, dels at man har en sans for feltets spilleregler og krav. Denne sans for spillet er indlejret i underviserens habitus. Habitus er knyttet til underviserens personlighed som systemer af dispositioner, og etableres via socialisation og grundl�gges gennem de vaner der tilegnes i familie, arbejde, fritid og s� videre. Habitus er orienteret mod praksis og erhvervet gennem praksis hvilket Bourdieu forklarer med at habitus er socialiseret subjektivitet. Underviserens erfaringer aflejres efterf�lgende i den kropslige habitus der p� denne m�de udvikles til et ubevidst handlingsm�nster.

Selvom det godt kunne se s�dan ud s� fungerer habitus ikke som en uforanderlig sk�bne, men derimod som et �bent system af holdninger der hele tiden uds�ttes for ydre og indre p�virkninger, der enten forst�rker eller �ndrer habitus. Habitus kan p�virkes og �ndres men det vil i s� fald v�re en proces der foreg�r over lang tid og under konstant p�virkning af de objektive strukturer. Det er relationen mellem de objektive strukturer og de kropsliggjorte strukturer i habitus der er central i en analyse af den sociale virkelighed i teamet.

Det vigtige er at man som underviser hverken kan l�be fra sin sociale position eller sin habitus. Forandringer i et felt og i akt�rernes habitus sker dog over forskellig tid. Habitus tager l�ngst tid at �ndre p� fordi der tolkes gennem noget etableret subjektivt. Hvis felt og habitus stemmer overens vil de gensidigt reproducere hinanden, det vil sige underviserens handletilskyndelser vil passe som h�nd i handske med den sociale virkelighed. Ved for stor forskel mellem habitus og felt opst�r der imidlertid magtkampe mellem det etablerede og det foranderlige, fordi underviseren skal l�gge afstand til noget indlejret og ubevidst.

Kampen om at positionere sig i feltet er en kamp om hvem der besidder mest af den g�ldende kapital. Kapital er symbolske og materielle ressourcer og overordnet skelner Bourdieu mellem kulturel, social og �konomisk kapital. Kulturel kapital er sprogbrug og fortrolighed med finkultur som Bourdieu ogs� kalder informationskapital. Social kapital er sl�gtskaber, venskaber og andre sociale netv�rk. Endelig er �konomisk kapital ejendom, indt�gt, formue osv. P� tv�rs af disse kapitalformer bruger Bourdieu betegnelsen symbolsk kapital som typisk er den kapitalform de andre kapitalformer manifesterer sig i. Man benytter sin kapital til at ud�ve magt og indflydelse i feltet, og derfor anskuer Bourdieu konflikterne indenfor felter som udtryk for retten til at v�rdis�tte forskellige kapitalformer. Bourdieu illustrerer kampene i feltet med f�lgende spilmetafor:

Det er styrkeforholdet mellem spillerne, der i et givet �jeblik definerer feltets struktur. For at illustrere hvad jeg mener, kan man sige, at hver spiller foran sig har en stak jetoner i forskellige farver, der svarer til de forskellige former for kapital, vedkommende r�der over. Det betyder, at vedkommendes relative styrke i spillet, vedkommendes position i spillet og generelle strategiske orientering (…) b�de afh�nger af m�ngden og arten af jetoner, med andre ord sammens�tningen af vedkommendes kapital forst�et som volumen og struktur. (…) Hertil kommer, at den enkelte spillers strategier og spillestil ikke kun udtrykker sammens�tningen af vedkommendes kapital i et givent �jeblik og dermed chancerne for at f� gevinst i spillet, men ogs� afspejler en udvikling i tid af kapitalens volumen og struktur, det vil sige vedkommendes sociale l�bebane og de holdninger (habitus), der har udkrystalliseret sig gradvis i m�det med de objektive chancer for at f� gevinst. (Bourdieu og Wacquant 1996, s.86)

I denne analyse vil jeg kun komme ind p� undervisernes overordnede magtfelt i forbindelse med at jeg ser n�rmere p� teamets relationer til andre undervisere i feltet. Men jeg kommer ikke med en detaljeret analyse af hvordan det overordnede magtfelt er konstrueret da denne del af teamets praksis ikke har v�ret i fokus for specialet. Jeg har n�vnt det overordnede magtfelt her dels for at skildre at det er et aspekt jeg er klar over har betydning for teamets praksis og l�ring, dels for at definere det felt analysen placerer sig inden for. N�r det er sagt skal det retf�rdigvis n�vnes at gennemgangen af de valgte analysetemaer til sammen giver et nuanceret billede af centrale dele af det overordnet magtfelt med udgangspunkt i et konkret underfelt, men alts� ikke p� nogen m�de et fyldestg�rende billede. Nedenfor f�lger en beskrivelse af analysetemaerne og deres relevans for problemformuleringen.

Fagligt indhold i teamet

Det der skaber l�ring i teamet er for mig at se det der f�r underviserne til at reflektere over egen praksis og overveje hvordan denne praksis gavner kurset og deltagerne. Undervisernes praksis handler blandt andet om at definere og skabe et fagligt indhold i kurset som medf�rer at deltagerne kan bruge det i deres daglige arbejde. Derfor er det relevant at se p� hvad det er for et fagligt indhold der fylder snakken i teamet. I den forbindelse har jeg valgt at fokusere p� to aspekter som er deltageromsorg og samspil mellem kursus og arbejde. Jeg har med vilje valgt ikke at analysere det forhandlingstekniske aspekt da det efter min opfattelse ikke har haft samme indvirkning p� teamets arbejde p� det konkrete kursus som det har v�ret tilf�ldet med de to andre aspekter.

Indbyrdes forhold i teamet

Teamets diskussioner og overvejelser i forbindelse med de to aspekter har i den grad sat sit pr�g p� det indbyrdes forhold imellem Lene og Jette. En analyse af dette magtforhold er central for problemformuleringen da teamets h�ndtering af konflikter, uoverensstemmelser og uklarheder har betydning for undervisernes mulighed for l�ring. Det er et sp�rgsm�l om hvordan den enkelte underviser f�r bragt sin viden og holdninger p� banen, skabt plads for egen udfoldelse og udvikling samt mulighed for at definere det faglige indhold i teamet. I forl�ngelse af det forrige tema er det derfor interessant at se p� hvordan teamet h�ndterer tolkningen af deltageradf�rd og samspillet mellem kursus og arbejde. M�den de h�ndterer det p� har i den sidste ende betydning for den enkeltes l�ring i teamet. I analysen kommer jeg ind p� nogle af de aspekter der skaber henholdsvis konflikt og harmoni i teamet og hvordan de kommer til udtryk i den konkrete praksis.

Undervisernes position i feltet

Et tredje forhold der har betydning for underviserens l�ring i team er hvordan viden og erfaringer fra egen kursusvirksomhed bliver bragt ind i feltet med de �vrige undervisere og teamet. De forskellige team er alle underlagt samme overordnede betingelser, de har alle oplevelser med at definere og skabe fagligt indhold, og sidst men ikke mindst er de alle p�virket af indbyrdes magtforhold i teamet. Hver is�r har underviserne forskellige og eventuelt modstridende erfaringer med at arbejde i team. Disse erfaringer kunne v�re udgangspunkt for l�ring hvis de blev udvekslet og bearbejdet i f�llesskab, hvorfor viljen og evnen til vidensdeling p� tv�rs af team er central for underviserens l�ring i team. I analysen ser jeg p� hvordan denne vidensdeling h�mmes og fremmes af forskellige aspekter og kommer specifikt ind p� deltagelse i et praksisf�llesskab som medium for l�ring.

Forstyrrelse og konfliktfyldte relationer

I det sidste tema fors�ger jeg at samle analysen omkring forstyrrelsesbegrebet som jeg har fokuseret en del p� i empirien. Begrebet indg�r ikke alene i Lene og Jettes l�ringsforst�else over for deltagerne, det er efter min opfattelse ogs� et begreb der er centralt for l�ringen i teamet. Ikke desto mindre viser empirien at teamets forst�else af begrebet er forskellig afh�ngigt af om de ser det i forhold til deltagerne eller teamet selv. I analysen ser jeg p� denne forskellighed og fokuserer min egen forst�else af begrebet p� de forhold man som underviser er en del af. En vigtig pointe i den forbindelse er at viljen og modet til at konfrontere forstyrrelsen er et vigtig aspekt i underviserens muligheder for l�ring i team b�de i forhold til det faglige indhold, det indbyrdes forhold og positionen i feltet.

Toppen af siden