6.          KONKLUSION

Specialets problemformulering lyder:

Med udgangspunkt i et konkret eksempel p� teamteaching analyseres hvilke forhold der fremmer og h�mmer undervisernes l�ring i team.

Jeg vil i det f�lgende g�re rede for hvilke aspekter ved det konkrete teams praksis jeg vil betegne som henholdsvis fremmende og h�mmende for l�ringen. Aspekterne er resultatet af det analysearbejde jeg har foretaget p� min indsamlede empiri; et analysearbejde der str�kker sig fra de f�rste umiddelbare observationer under kurset til de teorin�re betragtninger i den afsluttende analysedel. Jeg vil bevare aspekterne i den tematiske sammenh�ng de er analyseret ud fra da jeg mener det samtidig giver et billede af den sammensatte og komplekse virkelighed teamet er en del af.

Det der er med til at skabe l�ring i teamet er for mig at se n�r underviserne reflekterer over deres egen praksis og ikke blot overvejer hvordan denne praksis gavner deltagernes l�ring men ogs� deres egen. I henhold til mine observationer og tolkninger synes jeg imidlertid ikke at teamet i tilstr�kkelig grad giver udtryk for et s�dant fokus p� egen l�ring. Derimod har de et stort og velbegrundet dobbeltfokus p� deltagerne forst�et som et fokus b�de p� deltagernes adf�rd og p� samspillet mellem kursus og deltagernes respektive arbejde. Det er dette dobbeltsyn jeg har analyseret under temaet ”fagligt indhold i teamet”.

Undervisernes fokus p� deltagernes adf�rd har jeg vist kommer til udtryk som en dobbeltkultur best�ende af b�de omsorg og kamp. Omsorgskulturen er i sin natur repr�sentant for en kvindelig logik mens kampkulturen repr�senterer en mandlig. For underviserne handler omsorgen om at s�rge for at alle deltagerne kommer ’hele’ hjem fra kurset samt skabe lige muligheder for l�ring. Kampkulturen kommer derimod til udtryk ved at underviserne g�r meget for at bibeholde distancen og autoriteten over for deltagerne af frygt for positionen i feltet. Denne distingveren er prim�rt i forhold til de st�rke deltagere som s� heller ikke f�r den forn�dne omsorg eller tilstr�kkelig med udfordringer for l�ringen. Mods�tningen mellem den kvindelige omsorg og det mandlige magtspil er et forhold som de to kvindelige undervisere er n�dt til at forholde sig til for at positionere sig i underviserfeltet. De er med andre ord n�dt til at retf�rdigg�re sig dels som kvinder i forhold til omsorgskultur og kampkultur, dels som underviser i forhold til magtspillet mellem teamet og deltagerne.

I forhold til undervisernes l�ring vil jeg sige at retf�rdigg�relseskampen om at definere sig selv som kvindelig underviser i en (underviser)verden domineret af m�nd b�de er fremmende og h�mmende. Den er fremmende for l�ringen i den forstand at den tvinger underviserne til at reflektere over egen praksis. Derudover giver deltageromsorgen en nuanceret forst�else af deltagernes forskelligheder og l�ringspotentialer, der anvendt fornuftigt kan v�re med til at h�jne effektiviteten af kurset. Det giver med andre ord et godt udgangspunkt for at skabe individuelle samspilsprocesser. Derimod mener jeg at retf�rdigg�relseskampen og fokuset p� de svage deltagere dels fjerner fokuset fra de st�rkere deltagere, dels kan f�re til at deltagerne ikke f�r tilstr�kkelig udfordring. Deltagerne bliver hjulpet men kun s� langt at teamet er sikre p� at de tager hele hjem. Endelig mener jeg at kampen om retf�rdigg�relse h�mmer undervisernes l�ring i den forstand at det opfattes som vigtigere at bevare et succesfyldt ydre end at lade sig forstyrre og l�re. For Lene og Jette kunne det v�re en udfordring at bevidstg�re og itales�tte rollen som omsorgsydere b�de i forhold til svage og st�rke deltagere og i forhold til hvilken omsorg og hvor meget omsorg der er hensigtsm�ssig i relation til l�ring og forstyrrelse af deltagerne.

I forbindelse med teamets arbejde med at skabe samspil mellem kursus og arbejde mener jeg i sig selv der er meget l�ring forbundet med at fors�ge at skabe disse processer. Det n�dvendigg�r at underviserne er i stand til at koble teori fra kurset med deltagernes forskellige praksisser hvilket p� dette kursus blandt andet blev gjort gennem konkrete forhandlings�velser ud fra deltagernes egen hverdag. Samtidig giver det teamet mulighed for at udnytte deres observationer i forbindelse med ydelsen af omsorg. Denne viden er yderst v�rdifuld n�r der skal s�ttes ind med individuelle samspilsprocesser, eftersom teamets indlevelse i de enkelte deltagere og kendskabet til den konkrete arbejdssituation er en vigtig del i en vellykket samspilsproces. En vigtig l�ring er derfor ogs� at man som team er i stand til at bygge bro mellem kursus og arbejde ved at v�re bevidst om at l�ring ikke kun finder sted det ene sted.

Jeg fandt imidlertid at Lene og Jette manglede et mere nuanceret fokus p� den enkeltes deltagerbane og at de heller ikke i tilstr�kkelig grad gav den enkelte mulighed for selv at overveje sin egen vej gennem de forskellige praksisf�llesskaber. Jeg savnede et noget mere differentieret deltagerfokus i forbindelse med iv�rks�ttelsen af samspillet. Et �get fokus p� deltagerbaner kunne samtidig medf�re st�rre indsigt i hvilke deltagerressourcer der er tilstede p� kurset og dermed ogs� en mulighed for at kollektivisere den samlede viden. Ligesom det var tilf�ldet med omsorgsarbejdet, s� virker det ikke som om at teamet har tilstr�kkelig mod og vilje til at kaste sig fuldst�ndig ud i at arbejde med deltagerindflydelse p� kurset. Teamet frygter for deres position i feltet p� grund af de ressourcest�rke deltagere og for at de skal miste overblikket som undervisere. For Lene og Jette kunne det v�re en udfordring at pr�ve ikke at se sig selv som dem der hele tiden skal have det fulde overblik og vide mest, men i stedet tr�de ned fra katederet og ud blandt deltagerne.

Teamets diskussioner og overvejelser i forbindelse med ovenn�vnte kr�vende dobbeltsyn pr�ger i den grad det indbyrdes forhold og evnen til at samarbejde. Teamet itales�tter imidlertid et andet billede af dette indbyrdes forhold end det billede de har givet udtryk for i praksis. Teamet tr�kker det synlige og formelle samarbejde frem, men overser efter min opfattelse det usynlige og uformelle. Det formelle f�r endda efter min mening karakter af noget uproblematisk og konfliktl�st. Som jeg ser det kan det indbyrdes forhold imidlertid i h�jere grad karakteriseres som konflikt end som harmoni. Det indbyrdes forhold er for mig at se et magtforhold omkring defineringen af virkeligheden og udviklingen af det faglige. N�r teamet ser p� sig selv er det i den positive forst�else af magt som magtbrug, men de har efter min mening ikke blik for den negative forst�else af magt som magtmisbrug. Jeg har oplevet flere tilf�lde hvor Lene og Jette hver is�r er blevet forhindret i at udfolde deres styrke p� grund af den andens adf�rd og psykiske univers. Dette har blandt andet f�rt til ukonstruktive kompromiser og uklare beslutninger. Magtforholdet kommer ogs� til udtryk som en konkurrence om hvem der er mest omsorgsfuld, hvilket man kan v�lge at se som at de skal retf�rdigg�re sig selv over for hinanden. Det kan godt v�re at teamet har givet udtryk for et harmonisk forhold, men deres kropssprog har sagt noget andet.

Jeg finder det h�mmende for l�ringen at teamet ikke er i stand til i tilstr�kkelig grad at samarbejde i overensstemmelse med hver deres psykiske kompas som for Lenes vedkommende er domineret af t�nken i mods�tning til Jette som har intuition som sin hovedfunktion. Jeg oplever det som at Lene ufrivilligt kommer til at dominere deres indbyrdes forhold, men ingen af dem f�r rigtig noget ud af det eftersom Lene p� den ene side ikke f�r mulighed for at udfolde sine analytiske evner, og at Jette p� den anden side ikke f�r bragt sine kreative ideer p� banen. Endelig virker det som om at teamet hverken har modet, lysten eller tiden til at konfrontere konflikterne hvilket jeg tolker som at de hver is�r ville opleve det som en alt for stor forstyrrelse af forholdet. Dog skal det n�vnes at jeg har et klart billede af at teamet er glade for at arbejde sammen og m�ske ogs� har et v�sentlig bedre samarbejde end de har i andre sammenh�nge. Denne tryghed og arbejdsgl�de er fremmende for l�ringen.

For Lene og Jette kunne det v�re en udfordring at pr�ve at h�ndtere den iboende konflikt i stedet for at holde fast i de defensive rutiner som i flere tilf�lde pr�ger teamets adf�rd. Hvis de kan h�ndtere konflikterne uden at forsvare sig selv eller skabe yderligere kaos er der god mulighed for at skabe ny viden og l�ring. En sidste ting som teamet selv er inde p� kan fremme l�ringen er anvendelsen af supervision. Men for at denne supervision virkelig skal virke konstruktivt skal den foreg� i en form der ikke kun begr�nser sig til ren og sk�r information, men ogs� konfliktbearbejdelse og teamadf�rd.

Undervisernes deltagelse i feltet med de andre team i Organisationen har ligeledes stor betydning for l�ringen, men desv�rre lider denne deltagelse ofte under samme konfliktfyldte magtforhold som dem der er n�vnt ovenfor. Det skal bem�rkes at jeg ikke har haft lejlighed til at unders�ge dette underviserfelt n�rmere, men udelukkende bygger mine antagelser p� udtalelser fra Lene og Jette. Der ligger en masse v�rdifuld viden i de enkelte team og hos den enkelte underviser, men denne viden bliver ikke altid praksisf�llesskabet til del. Som i teamet foreg�r der magtkampe om at positionere sig i feltet og sikre egen status med den konsekvens at viden om underpraksis ikke bliver delt. Jeg f�r derfor et indtryk af at personlig status rangerer h�jere end kollektiv udvikling hvilket m� siges at v�re h�mmende for l�ringen. En anden forklaring p� den manglende vidensdeling er at der ikke eksisterer fast definerede kriterier til at h�ndtere konflikter fordi underviserfeltet fungerer som et moderne adhocrati der blandt andet karakteriseres ved en meget flydende struktur.

De individuelle erfaringer kunne v�re udgangspunkt for l�ring hvis de blev udvekslet og bearbejdet i f�llesskab. Viljen og evnen til at skabe vidensdeling p� tv�rs af team er derfor en fremmende faktor for underviserens l�ring i team. For Lene og Jette kunne det v�re en udfordring at oparbejde en evne til at udholde og leve i adhocratiet. Ved at betragte feltet som et praksisf�llesskab med fokus p� udveksling, bearbejdning og udvikling af viden kunne der m�ske skabes mulighed for l�ring hos den enkelte underviser.

Toppen af siden