8.2.              Metode til indsamling af empirisk datamateriale

Observation

I forhold til de f�nomener jeg har observeret p� kurset kunne det v�re interessant at s�tte fokus p� den information jeg har valgt at sortere fra i min proces. Hvad har jeg valgt ikke at observere videre p� og hvad har jeg undg�et at analysere p�? Det er et sp�rgsm�l om at jeg gennem hele processen har m�tte tr�ffe nogle valg i forhold til hvad vej min deltagelse i praksis skulle f�lge. Dette valg er samtidig udtryk for en kompleksitetsreduktion som en n�dvendig for overblikket og min evne til at tr�ffe metodiske valg og dermed ogs� stor betydning for det billede jeg skaber af kurset.

Jeg kan ikke observere eller analysere alt og derfor kommer jeg uv�gerligt til at v�lge at fokusere p� noget p� bekostning af nogle andre interessante f�nomener. Jeg tror det er vigtigt at huske p� at i enhver beskrivelse bliver mange andre mulige beskrivelser udeladt, eftersom mange mulige distinktioner ikke er blevet foretaget. Man kan imidlertid sige at ved at jeg har optaget teamm�derne og feedbackm�det p� video har jeg haft mulighed for at g� tilbage til situationen og v�lge en vinkel. Det giver mig mulighed for analytisk at stille nogle andre sp�rgsm�l til empirien, men jeg har stadig ikke mulighed for at �ndre p� den konkrete situation. Situationen er fortid i samme sekund som den har vist sig og nye sp�rgsm�l vil ikke resultere i nye svar.

Teamm�dedeltagelse og interview

Interviewene var et af de vigtigste redskaber i kontakten med min empiri da det prim�rt er dem som har dannet grundlaget for analysen. Trods gode intentioner om �benhed i forhold til nye vinkler og perspektiver har jeg dog efterf�lgende m�tte erkende at jeg til tider har overset vigtige informationer og interessante kommentarer fra informanterne, og i stedet ladet fokus glide over p� noget andet jeg fandt interessant. P� denne m�de har interviewguiden til tider v�ret en klods om benet.

Jeg har v�ret opm�rksom p� at en af de st�rste kritikpunkter ved det kvalitative interview er interviewerens magt til at forme interviewet og dermed interviewresultaterne i en �nsket retning ved at stille informanterne ledende sp�rgsm�l. Kritikken er berettiget for s� vidt at der foreligger en risiko for at interviewresultaterne p�virkes i for stor udstr�kning af sp�rgsm�l formuleret af intervieweren. Jeg har fors�gt at v�re opm�rksom p� ikke at falde i denne f�lde, men har samtidigt m�tte erkende at det har v�ret vanskeligt helt at undg� at stille informanterne ledende sp�rgsm�l. L�sningen p� problemet har s� v�ret ogs� at analysere mine sp�rgsm�l og deres mulige p�virkning af det afgivne svar.

Ulempen ved s�kaldt semi-strukturerede interview er at de ikke �ndrer praksis, men bev�ger sig p� en p�n overflade. Det semistrukturerede interview er for fastlagt til at kunne rumme og indfange kompleksiteten. Det modsatte er tilf�ldet i forbindelse med dialog som er en skabende proces, hvor man s� at sige sl�kker p� egokontrollen. I forl�ngelse af dette kan man overveje hvordan de sp�rgsm�l jeg stiller under teamm�derne stiller sig i forhold til det faktum at teamet har v�ret p� hele dagen og formentlig er tr�tte og udk�rte.

Toppen af siden